tirsdag den 31. januar 2012

Dead as a Doornail


Titel: Dead as a Doornail
Forfatter: Charlaine Harris
Sprog: Engelsk
Original sprog: Engelsk
Sidetal: 295
Indbinding: Paperback
Forlag: Orion Publishing Co.

Skyderier, vampyrer, varulve, overnaturligt, kærlighed, sex, blod.

Dead as a Doornail er den femte bog i serien om Sookie Stackhouse.

Sookies bror Jason er på vej til at skulle skifte til panter, for den første gang efter han blev bidt. Samtidig er der en skør person på fri fod I Bon Temps og omegnen, som kun skyder shifters (skiftere, det er den der kan skifte på menneske til dyr).
Jason bliver mistænkt for skyderierne, da han er blevet bidt og muligvis har nogen følelser i klemme.

Det er en skide god bog, men den lever bare ikke helt op til sin forgænger Dead to the World, som bare er perfekt. Det trækker ikke ned i min bog, for det eneste der mangler er hed kærlighed, men det er jo bare mig den håbløse romantiker.
Super skrevet, super indlevelse og fart over feltet. Endnu engang sidder læseren som et spændt lille barn der bliver indviet i en enormt hemmelig verden.
Alle bøgerne i den her serie er så spændende!

Selvfølgelig vil jeg anbefale den! Det er jo en god bog, bedre end god faktisk.
Og som altid vil jeg råde dig til at købe den på engelsk. Oversætteren får bare aldrig hele meningen og livet og personlighederne med fra det ene sprog til det andet.

Forsiden med et billede fra TV serien.

Den originale forside.

Den far 4,5 stjerner ud af 5, men kun på grund af den manglende kærlighed, som de andre bøger har, og som man har lært at forvente og elske.

Dead to the World


Titel: Dead to the World
Forfatter: Charlaine Harris
Sprog: Engelsk
Original sprog: Engelsk
Sidetal: 321
Indbinding: Paperback
Forlag: Orion Publishing Co.

Eric, sex, blod, magi, vampyrer, varulve, overnaturligt, fantastisk!

Dead to the World er fjerde bog i serien om Sookie Stackhouse.

Area 5's overhovede vampyr, Eric, er blevet angrebet af en flok onde hekse og har nu glemt, hvem han er. Sookie samler ham op, da hun en vinter aften ser han løbe halv nøgen og forvirret rundt. Alt imens krigen imellem vampyrene og heksene finder sted kommer Sookie og den "nye Eric" tættere på hinanden.
Men da det endelige opgør imellem vempyrene og Sookie må hun indse, at hun ikke kan lade Eric forblive uden sin hukommelse og rigtige identitet.

Den her er uden tvivl den bedste i serien! Der er så mange følelser imellem Sookie og Eric, at du ikke kan undgå at tænke: De må bare have hinanden! Men det går bare ikke altid, som man vil have.
Når man skal pensle ud, hvad bogen handle om, så lyder den utroligt plat. En bunke onde hekse efter vampyrene? Men tag det roligt, den her bog er så fantastisk!
Som altid er der gang i den hele tiden og vi bliver hevet dybere og dybere ind i den hemmelige, magiske verden, som eksisterer midt i vores egen.

Jeg anbefaler den her bog til alt og alle! Jeg er dybt imponeret, for de andre bøger i serien er utroligt gode, men så kom den her, og jeg blev blæst væk. Wow!
Endnu engang må jeg sige, at den nok skal læses på engelsk. Jeg har kigget i den danske version, og det er overhovedet ikke det samme.

Forsiden med et billede fra TV serien.
Den originale forside.

Jeg ville ønske, at jeg kunne give bogen 6 ud af 5 stjerner!

Hyggedag med tøserne! :D

Åhh jeg kan endelig slappe af, efter det der føles som en af de længste dage i verden. Mine fødder er så ømme, at jeg ikke engang kan gå uden at ligne en pingvin med brækkede ben.

Jeg har været i skole, fået fri 13:40 for at gå hele vejen ned til stationen, hvor jeg skulle hoppe ind i et tog til Stenløse. Derfra skulle jeg stå og glo i et par minutter indtil bussen ankom, for at føre mig og min bedste veninde, Louise, til Roskilde.
I bussen skulle vi mødes med vores fælles veninde Nicole (:

Da vi så kom til Roskilde hang vi lidt ud på hospitalet (ej, vi havde bare en hemmelig dagsorden.. host), for bagefter at drage ned på gågaden. Der var vi i Gina Tricot, åd kinamad, Søstrene Grene, Fona og... jeg kan fandme ikke huske det lige nu, det kommer nok senere!

Derefter gik vi til Ros Torv, hvor vi var i Matas (der er lige nu 40% på ALT Gosh!), Esthetique, Arnold Busck, Sparkz, Neye, H&M, Only og Fona igen..

Det var Bog & Ide jeg manglede fra gågaden!

Hvad fik jeg så brug en formue på?
Bog: En charmerende mand af Marian Keyes til 50 kr.
Neglelak: O.P.I Meep-Meep-Meep til 125 kr (selvom jeg kun betalte 20,50!).
Lilla nederdel med fine sommer blomster på fra H&M til 50 kr.
Turkis hårbøjle til en 10'er fra H&M.

Og så skal det lige siges, at du skal skynde dig i H&M lige med det samme! Du kan købe, hvad som helst og få et GRATIS gavekort på 50 kr., til alle deres butikker!

Det er sent nu, så der kommer et indlæg med billeder af tingene imorgen + en anmeldelse af endnu en bog fra Sookie Stackhouse serien.

lørdag den 28. januar 2012

Club Dead


Titel: Club Dead
Forfatter: Charlaine Harris
Sprog: Engelsk
Original sprog: Engelsk
Sidetal: 274
Indbinding: Paperback
Forlag: Orion Publishing Co.

Varuvle, vampyrer, mystik, blod, sex, hemmeligheder, kærlighed!

Club Dead er tredje bog i serien om Sookie Stackhouse.

Sookies vampyrkæreste bliver kidnappet, og Sookie må ud og finde ham med hendes usædvanlige telepatiske evner. Vampyrbossen Eric får varulven Alcide til et hjælpe Sookie ind på Josephine's eller Club Dead, som er en bar kun for supes (overnaturlige væsener) og deres dates.
Sookie bliver staked anden aften i klubben, da hun heroisk prøver at beskytte en meget betydnignsfuld vampyr og får dermed en gratis billet ind i midten af de vampyrer, som har kidnappet Bill's hovedkvarter, hvor de healer hende udvidende om, at hun så lusker rundt om dagen.

Endnu en fuldtræffer i serien om skønne Sookie! Der sker hele tiden noget og nu bliver varulve verdenen også åbnet op for os. Vi kommer dybt ind i vampyrenes verden, og det er bare spændende! Der kommer flere mænd ind i Sookies liv, og vi er med hele tiden lige meget hvad. Så godt skrevet!

Jeg anbefaler den varmt, min husk lige af læse Dead Until Dark og Living Dead in Dallas først, ellers kan du godt føle dig lidt fortabt, når du læser den her. Det er jo en serie.
Som jeg plejer at sige, så køb dem på Saxo, for der er den altså billeder, og der kan du vælge imellem forskellige udgaver af bogen!

Bogen kan godt fås på dansk, der hedder den vist nok Klub Død, men køb den på engelsk, hvis du kan læse engelske bøger, for meget af bøgens sjæl går altså tabt i oversættelsen!

Den originale forside, som jeg klart foretrækker!

Club Dead får 5 store stjerner ud af 5!

Bloglovin! (:

Så har jeg fået Bloglovin!
Jeg har læst en del steder efterhånden, at GFC (Google Friend Connect) snart går neden om og hjem, så man ikke længere kan følge blogge på den måde.. og det er jo ikke godt. Så nu har jeg Bloglovin.
Følg mig!

Følg min blog på Bloglovin her! - eller smut ned i bunden af bloggen og tryk på billedet! (:

fredag den 27. januar 2012

Bog: Living Dead In Dallas


Titel: Living Dead In Dallas
Forfatter: Charlaine Harris
Sprog: Engelsk
Original sprog: Engelsk
Sidetal: 279
Indbinding: Paperback
Forlag: Orion Publishing Co.

Vampyrer, mystik, blod, kærlighed, sex, mord, grænseoverskridende!

Living Dead In Dallas er anden bog i serien om Sookie Stackhouse.

Sookies kollega bliver myrdet og proppet ind i byens politimands bil. Der kører rygter om en eksklusiv sexklub i den lille by. Så bliver hun overfaldet af en mystisk kvinde efter et skænderi med Bill, hun er tæt på døden og må næsten tømmes for blod for at overleve.
Vampyrene reddede hendes liv, så nu må Sookie gøre dem tjenester, og hun bliver lånt ud til en stor gruppe vampyrer i Dallas. Der er en vampyr savnet, og Sookie bruger hendes telepatiske evner til at søge efter ham.
Det ender i et kæmpe drama med hemmeligheder, overnaturlige "shapeshifters", blod, bedrag og selvmord.

Der er intet dårligt at sige! En virkeligt godt 2'er til Dead Until Dark, som virkeligt hiver dig endnu dybere ind i Sookie og Bills forhold samtidig med, at vampyrverdenen åbner sig mere og mere for dig. En masse nye overnaturlige "væsner" kommer op til overfladen, og du bliver ikke skuffet! Den her bog er så gennemført.

Jeg vil varmt anbefale den her bog. Du kommer så hurtigt igennem den, da der bare sker noget hele tiden. Den er ikke til at lægge fra sig, så smut hen til Saxo og køb den! For der er den billigere end andre steder.

Den er også oversat til dansk, der hedder den Levende Død i Dallas, men jeg vil anbefale at læse den på engelsk, da der for mig går rigtigt meget af bogens liv tabt i oversættelsen.

Det er også muligt at købe bogen med den her
forside.

Den får 5 kæmpe stjerner ud af 5 fra mig!

New in: Nye støvler til mig! (:

Igår tog mor mig med ud for at bytte et par støvle, som jeg havde fået af min dejlige kæreste, men som der desværre havde været en hel del problemer med. Det var nu anden gang de skulle byttes, så jeg besluttede mig for at prøve en hel ny model.
Og det er jeg rigtigt glad for, at jeg gjorde! Ellers havde jeg aldrig haft kuglerne til at købe dem her, som jeg krydser vildt meget fingre for, vil holde mere end en måned.



Man kan slå pelsen op når det er ekstra koldt.. jeg var bare en
klovn og fik kun et billede af dem med forklappetingen oppe.





Jeg havde lige været ude. Jeg troede, at jeg havde fået tørret
dem ordenligt, men åbenbart ikke. Ups!

Jeg har gået med den hele dagen i dag, det vil sige jeg har haft dem på fra 07:00 til 14:30 uden stop. Og de har slet ikke smadre mine fødder, selvom de var helt nye, skønt!

De er fra Deichmann og står til 299 kr.

Har du haft problemer med nogen af Deichmann's sko?

torsdag den 26. januar 2012

Dead Until Dark :)


Titel: Dead Until Dark
Forfatter: Charlaine Harris
Sprog: Engelsk
Original sprog: Engelsk
Sidetal: 326
Indbinding: Paperback
Forlag: Orion Publishing Co.

Sex, blod, vold, drama, mystik, overnaturligt, kærlighed!

Dead Until Dark er den første bog i serien om Sookie Stackhouse.

Sookie Stackhouse, en ualmindelig barpige på 25 år. Hun er telepat og kan læse tanker. Sookie har ikke rigtigt nogen romantisk historie, og alle er bange for hende, fordi hun er "Crazy Sookie".
En dag kommer vampyren Bill ind på baren, hvor hun arbejder, og hun redder ham fra nogle vampyrdrænere. Bill og Sookie indleder et romantisk forhold, og Sookie bliver hurtigt hevet ind i vampyrverdenens groteske levevis og spænding.

Jeg er vild med den her bog! Den er simpelthen så godt skrevet og det går bare lynhurtigt hen over siderne. Den er aldrig kedelig eller langtrukken, der sker bare noget hele tiden. Du kommer virkeligt i Sookie's sko når du læser bogen, og du føler, hvad hun føler.
Der er så meget sex, lidenskab i bogen, men det bliver aldrig for meget, for det bliver perfekt opvejet af mystikken, volden og blodet.

Den måde som bogen fortolker vampyrmyten er virkeligt min favorit.

Jeg vil anbefale den her til alle, som kan klare bøger, hvor det ikke er så pussenusset. Og i må endeligt ikke blive skuffet, hvis i har set serien True Blood, for selvom den er inspireret af den her bog, og de andre i serien, så er der ikke så meget andet end personerne, som er det samme.

Man kan sagtens få den på dansk, der hedder den bare Død Indtil Solnedgang, men jeg vel klart anbefale at købe den på engelsk.

Man kan også få bogen med den her forside,
så skal du nok bare købe den fra Saxo.

Jeg vil glædeligt give den 5 ud af 5 stjerner!

onsdag den 25. januar 2012

O.P.I White Shatter! :D

Igår fik jeg endnu en pakke og så klog, som jeg var.. glemte eg at tage biller. Ups!
Men heldigvis var der kun en neglelak i pakken, nemlig O.P.I White Shatter, som jeg virkeligt har glædet mig til at eje.

Det er en hvid shatter neglelak, som dækker rigtigt godt, hvilket var det eneste jeg var nervøs for.

O.P.I White Shatter over Essie Splash of Grenadine

Det er hverken det bedste billede, eller den bedste kombination af farver, men jeg er tilfreds!

Lakken dækker rigtigt godt ved det ene lag, som skal bruges.

Konsistensen er skøn og dejlig, ligesom de fleste andre O.P.I neglelakke. Altså er det virkeligt let at lægge et hurtigt lag, da den begynder at krakelere stort set lige efter laget er lagt.

Jeg lagde ikke mærke til duften, hvilket på betyde, at den er ultra neutral og okay.

Børsten er bred og stor, som nu engang er et af O.P.I's kendetegn. Jeg elsker den børste, men det er smag og behag.

Det tørre hurtigt, men jeg vil ikke anbefale at røre ved den før, at du er helt sikker på den er tør. Ellers kan du smadre den fede effekt.

❥ Katrine, Snomme.blogspot.com

ELF Twinkle (:

Så har jeg prøvet endnu en af mine ELF lakker, og jeg har lidt delte følelser omkring den.

Det er egentlig bare ne klar lak med multifarvet glimmer, hvor farverne kun ses når lyset kommer på. Det er overvejende blå, grøn og orange.


På billederne har jeg to lag på, og det er ret skuffende, for der er ikke ret meget glimmer i lakken, selvom det ser sådan ud.
Den vil være fantastisk som en glimmer topcoat og alene på neglen giver den et rigtigt fint, rent look.

Heldigvis er konsistensen af lakken virkeligt god, den er hverken tyk og dum eller tynd og løbende.

Jeg har heller ingen dårlige ting at sige om børsten, for den var virkeligt god.

Lugtens er ret neutral, ligesom de andre ELF lakker, som jeg har prøvet.

Den tørre også ret hurtigt.

Du kan købe Twinkle til 12,96 kr. på ELF's hjemmeside.

❥ Katrine, Snomme.blogspot.com

mandag den 23. januar 2012

Så skal der søges arbejde :S

Her omkring kl. 18:00 smutter jeg op i Kvickly bageren og søger om job. Min rigtigt gode veninde Sarah arbejder der allerede + et par andre, som jeg kender, så det ville ikke blive helt vildt slemt. Jeg vil heller ikke været fanget i en lille kasse, da jeg jo skal rundt og hente brød til de gamle damer.
Jeg tror faktisk, at det vil blive ret hyggeligt!

Det er anden gang jeg bliver skrevet op, men jeg hørte ikke noget første gang, så jeg kommer igen. De slipper ikke af med mig, før jeg har fået et arbejde!
Jeg har nemlig virkelig brug for de penge, mig mor og jeg og virkeligt brug for de penge.

Åh og vi har ikke råd til internettet, så der vil kun komme et indlæg hver dag fremover.. da ja, luksus er dyrt!

lørdag den 21. januar 2012

En lille hemmelighed, så shh! :)

Det her helt vildt, at jeg allerede har 11 læsere! Det er gået så stærkt, jeg skrev mit første indlæg d. 5 januar. Det er altså kun 16 dage siden! I er så søde.


Og fordi i er så søde, så tænkte jeg, at jeg ville dele en lille hemmelighed med jer.

Lige så snart jeg er på 25+ læsere vil jeg begyndte at samle ting til et giveaway her på bloggen! Dejlig lille hemmelighed ikke? (:

The Reformed Vampire Support Group


Titel: The Reformed Vampire Support Group
Forfatter: Catherine Jinks
Sprog: Engelsk
Original sprog: Engelsk
Sidetal: 356
Indbinding: Paperback
Forlag: Quercus

Femtenårige Nina blev vampyr i 1973, og hun har hadet hver eneste dag lige siden. Hendes sociale liv er dødt, hun bor stadig hos hendes mor, og hun bliver nødt til at have alt for store solbriller på 24/7. Ikke nok med det, så er hun også tvunget til at tage til support møder med de andre reformerede vampyrer hver tirsdag. Det eneste hun må spise er marsvin og det sviner ad helveds til.
Alt går fredeligt og kedeligt til i Ninas liv indtil en fra support gruppen bliver dræbt og helvede bryder løs.

"Funny, fast and furious, this is a delicious new take on the vampire myth."

Det er, hvad der står på bagsiden af bogen, og jeg kunne ikke være mere uenig.
Den er ikke sjov, den er faktisk ret kedelig. Den er ikke hurtig, den er enormt langtrukken og langsom. Og furious? Jeg gider ikke engang kommentere det.
Men de kan have ret i, at det er en ny måde at se vampyrmyten, da vampyrene i den her bog er utroligt svage og ja, harmløse.

Da jeg læse bogen blev jeg rigtig skuffet. Udfra bagside teksten, hvor der er nævnt massere af drama og sexede varulve, havde jeg håbet på et kærlighedsdrama imellem forskellige mytiske væsener, men nej. Der er intet af det.
Det tætteste på hed kærlighed er: "He bent down and kissed me."

Forsiden er ret misvisende. Så her passer udtrykket "Man skal ikke dømme en bog på forsiden" utroligt godt!

Men nu skal i ikke tro, at jeg kun har dårlige ting at sige, for det har jeg ikke. Jeg tror bare, at jeg er blevet for gammel til den her bog. Jeg skulle nok have læst den tilbage i 8. klasse, da jeg købte den, men selv dengang brækkede jeg nakken på de 3 første kapitler.

Jeg vil gerne anbefale bogen til dem, som lige er begyndt at læse engelske bøger, da den ikke er så udfordrende igen og er skrevet i et ret "barnligt" sprog. Tænk Harry Potter uden de svære ord og spændingen.
Jeg vil helst ikke sætte alder på, du skal bare have i hovedet, at hvis du er ude efter kærlighed, så er det her ikke bogen for dig.

Den er ganske udemærket som underholdning.

Jeg giver 2,5 stjerne ud af 5.

e.l.f Smokey Brown.. c:

Som jeg skrev igår, havde jeg allerede fikset den første manicure med en af mine nye e.l.f neglelakker. Du kan se, hvad jeg taler om her og her.

Den første jeg valgte at prøve var Smokey Brown, da min mor var helt vild efter at se den på. Hun er åbenbart rigtig glad for brune og neutrale nuancer, det vidste jeg ikke..


På billedet har jeg to lag på, og det er faktisk rigtig fint, for hvornår finder man en neglelak, der kun behøver et?

Lakken var vandet, ikke ligefrem tynd, men hvis du får lidt for meget på børsten så løber det rundt. Det var ikke et problem for mig, da jeg alligevel er en klovn og næsten altid tager for lidt på.
Ved det første lag var jeg lidt skeptisk, da den var utroligt gennemsigtig, men med andet lag på gik forsvandt min mistro til lakken totalt.

Nu hvor jeg nævnte børsten, så var den rigtig god. Mange har problemer med ELF's børster, men de få der har fået en ujævn en er bare uheldige, og hvis det er et problem, kan man bare skrive til ELF og fortælle om problemt. Normalt sender de dig en helt ny.

Lugten er ikke så slem i forhold til f.eks. Depend. Den var ret mild, og det var nemt at undgå at dø i hoste, når man havde neglelakken åben.

Den tørrer forholdsvist hurtigt. Første lag tørrer hurtigere end det andet, men sådan er det jo stort set altid.

e.l.f neglelakker plejer at kunne holde op til en god 5 dage på mine negle, og det er med opvask og det hele. Det gør den her nok også.


Bag på min lak var der ingredienser og en stegkode, det plejer der ikke at være, så jeg må have været heldig at få fat i en af de nye flasker. Jubii!


Farven i virkeligheden er ikke så langt fra den, som de viser på e.l.f's hjemmeside, så det er bare kanon! Men jeg vil forslå dig altid at tage et smut til Google og kigge på swatches inden du bestiller en helt masse. Bar skriv mærket på lakken + navnet på farven du gerne vil se.

Neglelakken koster 12,96 kr., altså lige godt 13 kr.
Men lige nu er den på tilbud til 8,64 kr! Så slå til nu, hvis du er interesseret.

Er du bange for farlige stoffer i dine neglelakke? Så bare tag det roligt, e.l.f er et 3-fri mærke, se mere her.

Hej hej (:

fredag den 20. januar 2012

Bøger og neglelak.. en update d:

Nu har jeg virkeligt taget mig sammen og stukket næsen i bogen. Det er fandme hårdt at læse sig igennem 300-et-eller-andet sider, når det der står bare ikke fanger en lige så meget som de fine nye neglelakker i æsken henne på bordet.
Jeg elsker bøger, og den jeg er igang med nu har faktisk udviklet sig ret godt, så godt at den er voksen en halv stjerne i min verden. Super for den!

Jeg ville bare sige, at i ikke behøver at vente så længe på næste boganmeldelse!

Og så har jeg endda også fikset min første e.l.f manicure fra mit nyeste indkøb (:
Så bare vent! Imorgen kommer der billeder og en anmeldelse på lakken, som jeg valgte at prøve først.

Er du en læsehest??

torsdag den 19. januar 2012

Vasketøjskurv OG bogholder? Hmm..

Da jeg kom hjem fra skole i dag fik jeg ikke bare en, men to skønne overraskelser! Den første har jeg skrevet om her, så det vil jeg ikke komme ind på nu.
Okay videre..

Lige der i entreen stod den flotteste og sødeste vasketøjskurv i hele verden. Og så fortalte mor, at den var til mig, og så hoppede og dansede jeg selvfølgelig rundt. Fantastisk! Den vil passe perfekt ind til mit værelse, når jeg har fået lavet om, og det tænkte mor heldigvis på.

Set forfra, så man kan se den fine pose stikke ud, med Laundry
broderet på. Rigtig sødt!

Set ovenfra, bare så i kan se, hvordan den ser ud fra den vinkel..

Set inden i.. Jep det er så stofposen inden i vasketøjskurven.

Den er jo rigtig flot i sig selv, men så fik jeg en ide. Hvad havde jeg regnet med? Jeg elsker bøger, og hvis jeg kan slippe af sted med det ,så er de på alle ubrugte overflader på mit værelse.

Den kan også bruges som bogholder!

Set ovenfra med bøger på.
Vasketøjskurven er fra Kvickly, og den kostede oprindelig 100 kr., men min mor fik den til 20 kr., da det var den sidste, som var tilbage. Virkelig heldigt!
Jeg ved ikke om der er flere tilbage i andre Kvickly'er, måske..

søndag den 15. januar 2012

Og jeg, som troede jeg ville få travlt..

Det er så dejligt, når man opdager, at alt det man troede, der ville tage en million år slet ikke gør det. Det betyder, at jeg har haft mulighed for at bruge en helt masse flere penge i dag, ups..
Jeg må virkeligt lære at styre mig og gemme lidt, da jeg ikke har et job endnu.
Nå men denne gang var det lidt mere fra ELF og en enkelt dejlig perle på Asos. Sidst blev indlægget ret langt da jeg købte noget, og det gør det også i dag, men det er igen kun på grund af alle billederne.

Først vil jeg lige vise tingen fra Asos.

O.P.I White Shatter! Jeg fik den
til kun 46,76 kr,., og så oven i
købet gratis fragt. Den er desværre
udsolgt nu, men O.P.I Navy Shatter
er der stadig til samme pris her.

Jeg er ikke pigen til sort, jeg er pigen til hvid. Jeg elsker hvid. Alle kan bære sort, men få kan klare den hvide. Det sejt!

Og så lidt ELF produkter til samlingen. Billige og dejlige ting er goooooood.

ELF Royal Purple til 12,96 kr.
ELF Matte Finisher til 8,64 kr. bare
fordi, at jeg ikke tror, at en er nok.

ELF Nude til 12,96 kr.

ELF Cranberry til 8,64 kr.

ELF Gum Pink til 12,96 kr.

ELF Mango Madness til 12,96 kr., bare
fordi, at jeg har købt den før. men fik
ELF Passion Pink, så nu vil jeg meget
gerne se den rigtige mango farve.

ELF Purple Dream til 12,96 kr.

ELF Nourishing Cuticle Pen til 12,96 kr.
Det er så 8 dejlige nye neglelakker til mig om.. jeg ved ikke, hvor lang tid, en uge måske, og en olie til mine åndssvage neglebånd.


Hvad skal jeg lave i dag?

Jeg får ret travlt i dag, men det er jo bare typisk mig, for jeg udskyder nemlig altid alting i alt for lang tid. Og lige meget, hvor meget jeg prøver at få det gjort inden, så kan jeg bare ikke. Det er virkeligt dumt, det ved jeg, men måske kommer der en dag, hvor jeg bliver "voksen" og mere ansvarlig.

Jeg tænker lidt, at det ville være smartest og mest overskueligt, hvis jeg bare lavede en hurtig liste (:

11:20 Skal jeg ordne negle. Jeg tænker noget dyreprint, jeg tænker massere af glimmer og jeg tænker utraditionelle farver.
12:00 Skal jeg hoppe i gammelt, beskidt tøj, da jeg skal pudse vinduer i hele huset.



15:30 Kan jeg nok lige proppe en frokost ind.
15:45 Skal jeg gå med min lille vovsepige.
16:15 Begynde på lektierne og bare kæmpe derud af.
19:00 Efter aftensmaden skal jeg rydde op på værelset.

Det var så det, og selvfølgelig skal jeg nok vise jer mine negle, hvis de bliver flotte!

Jeg håber, at i får en skønner dag.

lørdag den 14. januar 2012

Slytherin negle og De Vises Sten i flimmeren!

Nu vil jeg kravle langt ned under min skønne dyne med en kæmpe plade chokolade og stene Harry Potter og De Vises Sten! Og jeg glæder mig som en lille bitte pige på hendes fødselsdag, for Harry Potter er bare lige sagen.

Og nu, hvor vi er ved det kan jeg lige så godt vise jer mine Slytherin inspirerede negle, de er hæslige, men det sker jo engang imellem, at ens ideer ikke altid er lige fantastiske. Det var sikkert blevet pisse fedt med Gryffendor..


Det er Gosh Golden Dragon med Gosh Silver duppet på med en svamp. Det man kalder sponged eller svampet, det handler kun og smag, og nu er jeg træt og hungrende efter Harry Potter.
Slytherins farver er grøn og sølv, så ja.. jeg gider ikke engang forklare, det er de for grimme til! Jeg gad heller ikke engang rydde op efter svampens svineri på min hud omkring neglene..

Godnat skønne læsere (:

Gosh Golden Dragon 564 (:

Den her farve er utroligt flot! Desværre dør den lige så snart man går indenfor, og der ikke er noget sollys.  Det er rigtig trist, og derfor vil jeg sige, at det helt klart er en sommer neglelak. Om sommeren vil den være uovervindelig.

Gosh Golden Dragon 564 med blitz.

Gosh Golden Dragon 564 med glimmer topcoat Gosh Magic
Star 562 over, og blitz.

Jeg ville prøve at gøre den lidt mere glimmeragtig og "bam her er jeg!" så tog jeg min nye Gosh Magic Star 562 over, som er en gennemsigtig top coat fyldt med glimmer.
Det virker faktisk rigtig godt, bare ikke lige på billeder.

Jeg regner ikke med at have den på i specielt lang tid, da den som sagt mere hører til om sommeren. Men i vil helt klart se den igen!

På billederne ser den mere blå ud, end den egentlig er. I virkeligheden er det en dejlig grøn farve fyldt med guld glimmer, så flot. Du kan f.eks. trykke her, hvis du vil se bedre billeder.

Normalt koster den her neglelak 60 kr., og kan fås i Matas, men jeg var heldig at finde den på tilbud til 20 kr.

Så smutter jeg (:

O.P.I Funky Donkey!

Eller dagens og dagens.. Jeg har haft den her farve på i ret lang tid efterhånden. Den har faktisk holdt overraskende godt! Jeg tog den på i onsdags, og i dag er det lørdag, det vil sige 4 dage. På billederne kan man godt se lidt skavanker, men det kan man altså ikke i virkeligheden.

Det er O.P.I - Funky Donkey.
Den er en del mørkere i virkeligheden, men den ville bare ikke lade sig fotografere ordentligt. Tænk på billedet uden blitz og så lidt mørkere.

Med blitz. 

Uden blitz.

Undskyld de grimme negle, de har været en tur igennem kartoffelskralderen OG dåseåbneren, jeg må være mere forsigtig snart.

Og så har jeg fundet mit kamera! Jubii!

torsdag den 12. januar 2012

RANDOM FACTS OM MIG!

Jeg tænkte, at i nok gerne ville vide lidt om, hvem jeg er. Så her er den en lille (haha.. ja helt klart!) liste med random, underlige og fuldstændigt sande facts om mig!

» Jeg er helt sindssyg med duften af kokus, isæt i The Body Shop's produkter! Mmm..
» Jeg er totalt fanatisk omkring mine bøger. Det er faktisk ret pinligt, de skal være i perfekt stand. Det betyder, at jeg dårligt åbner bogen når jeg skal læse den, da det kan skade ryggen, og gøre den grim.
» I har vel allerede regnet ud, at jeg er en ret slem perfektionist.
» Til trods for, at jeg går utroligt meget op i, hvordan mit værelse ser ud, så er jeg nok det største rodehovede jeg kender (udover min bedsteveninde.. shh!).
» Når jeg keder mig er jeg afhængig af kabale på computeren. Jeg sidder faktisk og spiller lige nu, men det ser ikke ud til, at  den har tænkt sig at gå op.
» Noget af det der kan gøre mig allermest gal i skralden er mit hår. Især når det ikke gider at sidde!
» Jeg har haft hjemmesider og blogge lige siden jeg var omkring de 9 år og opdagede Webbyen.
» Mine bøffer kan næsten ikke blive røde nok.
» Jeg har virkeligt svært ved at se andre bruge penge, og købe noget, som de ønsker sig eller har brug for, da det kniber ret meget med pengene herhjemme.
» Mit yndlingsdyr plejede at være frøer. Jeg elsker dem stadig, men ih, de er nok mere mit legesyge indre, imens køer (mit nye yndlingsdyr) er mit nuttede, forelskede og søde indre. Hvis det ikke bare er en omgang sludder.
» Min kæreste er den eneste person jeg kan være 112 % mig selv overfor. Det er skønt!
» Mine venner er ved at blive sindssyg over min evne til altid at finde på de værste jokes og gåder nogensinde.. (Hvilke biler kan spises??? POLOER!)
» Jeg går virkeligt højt op i ideer, projekter osv. men detsværre mister jeg stort set altid lysten. (Hvilket er derfor, at den her liste er slut nu)

Nu håber jeg bare, at i har haft en lige så skøn og dejlig, sjov dag, som jeg har haft!
Og så tabte jeg faktisk den ovennævnte kabale.

onsdag den 11. januar 2012

Rachels Ferie (:

»Kun Keyes ville kunne skrive denne beretning med så megen varme, indsigt, humor og ironi.« 
Alt for Damerne


Titel: Rachels Ferie
Forfatter: Marian Keyes
Sprog: Dansk
Originalsprog: Engelsk
Sidetal: 383
Indbinding: Hæftet
Forlag: Cicero

Rachel Walsh er midt i tyverne, bor i New York og er helt skudt i Luke Costello, selvom han ligner en fra fortiden. Desværre er hun også ret glad for stoffer. Rachel vil ikke indrømme, at det med stofferne er kommet fuldstændigt ud af kontrol. Hendes forældre og bofælle får hende derfor overtalt til at komme hjem til Irland og tvangsindlægger hende. Hun flipper helt ud og gør, hvad som helst for at det ikke vil ske, men da hun høre, at behandlingscenteret Cloisters har haft berømtheder indlagt, tager hun afsted med en illusion om, at det vil være ligesom et kursted.
Rachel bliver grueligt skuffet og vi følger hendes svære rejse fra benægtelse til et helt nyt liv, med en helt ny Rachel.

Jeg nød virkeligt at læse den her bog! Lige fra de første par sider blev jeg hevet ind i Rachels lille univers med kærlighed, sex, stoffer, fester og problemer. Selvom jeg aldrig har oplevet i nærheden af det der sker for Rachel, havde jeg ingen problemer med at leve mig ind i det.
Det er helt fantastisk så livligt sproget er!
Selv det at holde bogen er sjovt. Den er totalt slatten, hvis det overhovedet er muligt at beskrive en bog på den måde, men det er den altså. Du holder den og flop flop flop! Det gør også, at den altid vil være pæn, og ryggen ikke bliver smadret når du åbner den og ligger den i skødet, på bordet.. hvad ved jeg? Selvfølgelig er det muligt at totalt skade den alligevel, du skal bare vride bogen helt op så forsiden og bagsiden siger goddag til hinanden. Dog er det ikke lige noget jeg vil anbefale, da det er så hæsligt!

Vil jeg anbefale bogen? Ja helt klart!
Men inden du hiver mor i jakken og tigger og ber om den, så tænk lige over om du er gammel nok til at sætte dig ind i en 27 årig kvindes liv fyldt med stoffer, sex, mænd, alcohol osv. Jeg ville nok sige en 14 år og op, men det er bare mig, nok ældre.
Du skal heller ikke smutte ud og rive den ned fra hylden, hvis du ikke er til chick-lit, men det har du vel fundet ud af, at det er snart.

Jeg vil give bogen 4,5 stjerner, ud af 5.

Jeg elsker den. Hvad mere skal jeg sige? KØB DEN!

EN LILLE UPDATE!

Jeg lovede jer, at jeg ville skrive lidt om bogen Rachels ferie. Det var en rigtig dum ting at gøre, da jeg burde have vist, at der ville komme en masse ting i vejen.

Søndag brug jeg på at læse bogen færdig.
Mandag brugte jeg på en bunke lektier.. siger vi bare. Egentlig sad jeg og gloede på random ting på nettet. Spildte min tid for at være mere præcis.
Tirsdag skulle jeg hjem til min farmor og farfar direkte efter skole, og var først hjemme lidt i ti om aftenen. Ikke nok med det var det også min 7 måneders dag med min elskede kæreste Steffan.

I dag har jeg bare ikke lyst. Jeg vil langt hellere sidde og putte på min seng med en god bog, ligge neglelak og hører musik. Jeg burde nok også lave matematik aflevering til på fredag, men jeg er nu så god til at udskyde alting til sidste øjeblik, så hvorfor begynde på noget nyt nu?
Og så er det i dag, at jeg har kendt skønne Steffan i et helt år. Tiden går fandme hurtigt..

Men fortvivl ikke! Jeg skal selvfølgelig nok skrive anmeldelsen, måske endda idag, men gør det når jeg har lyst, eller bliver det noget gøjemøg, og det ønsker vi jo ikke.

Update: Det kribler faktisk helt i mine fingre for at skrive den anmeldelse nu! Jeg går igang med det samme.

fredag den 6. januar 2012

VIL DU VIDE MERE OM DIN MACBOOK'S BATTERI?

Det er ikke lige sådan at finde ud af, hvorfor din Mac's batteri ikke holder så godt, som det engang gjorde. Det kan også være, at du slet ikke er klar over, at det går ned af bakke for det, og kan holde på mindre og mindre strøm.

CoconutBattery er et fikst lille program, som giver dig alle de oplysninger du har brug for omkring batteriet i din computer.


Current charge: Hvor meget strøm der pt. er på batteriet i mAh (miliampere pr. time).
Maximum charge: Hvor meget strøm batteriet maksimum kan holde i mAh (miliampere pr. time).

Og så viser den lige så fint, hvor mange procent af batteriet, der er opladt.

Current capacity: Det er faktisk det samme som i Maximum charge.
Design capacity: Hvor meget strøm batteriet kunne holde til da det var helt nyt.

Og så viser programmet, hvor stor en procentdel af den oprindelige batterikapicitet der er tilbage.

Mac model: Hvilken mac model du bruger.
Age of your Mac: Hvor gammel din mac er.
Battery loadcycles: Hvor mange gange dit batteri har været helt afladet og opladet igen.
Battery temperature: Hvor varmt dit batteri er.
Battery power usage: Hvor meget strømt dit batteri bruger lige pt. og om det oplader.

CoconutBattery's ikon.
Programmet er gratis, og ifølge deres hjemmeside vil det altid være det, hvilket er mega fedt!
CoconutBattery kan downloades her.

Håber det kunne hjælpe nogen (: