søndag den 27. maj 2012

En bog, der må nydes (:

Det lyder åndssvagt ikke? En bog, der må nydes.. hvilken bog må man da ikke nyde? RIGTIG MANGE!

Jeg forstår virkelig ikke dem, som ødelægger deres bøger. De ved ikke selv, at de ødelægger dem. De "læser" dem jo bare. Eller "åbner" dem jo bare.
Nej hør nu lige engang. Det er IKKE det i gør. I total skader dem! Det gør ondt i min mave bare ved tanken om, at en af mine bøger bliver ridsede, får æselører eller tænk, hvis ryggen blev ødelagt! Det er sket før, da jeg lånte en bog ud og tro mig. Det sker ALDRIG igen.
Det, at der er nogen, som ikke kan fatte inde i deres små hoveder, at når man låner noget, så skal de leveres tilbage i præcis samme stand - eller bedre, hvis muligt! Det er så skide respektløst!

Men det er nu ikke det, som jeg vil skrive lidt om nu.
Jeg havde bestilt 5 bøger her d. 8 maj og fik dem.. øhhh 1000 år efter.. i onsdags så det må være d. 23 maj. Det er alt for dårligt. Ikke nok med det, så var 3 af bøgerne meget ødelagte. Inklusiv den her.


Jeg ved godt, at det ikke kan ses på billedet, men det ligner, at ryggen er blevet skåret op med en kniv. Det er bare ikke okay, men hvad skal man gøre? Som om jeg gider at betale endnu mere for at få den byttet. Næ nej. Det må bare blive en bog, som jeg vil tillade mig selv at nyde til døde.
Heldigvis handler den om kærlighed, engle og alt det der, da den vil blive flittigt læst..

Jep. Der kommer nok et opdateret indlæg og en anmeldelse, når jeg har læst bogen. Så i kan se, hvordan den ser ud. Måske jeg også vil lave et indlæg, hvor jeg sammenligner en bog, jeg har nydt og en bog, jeg har elsket. Det gør jeg ja, vi ses!

Ha' en fænomenal sommer-søndag!

tirsdag den 22. maj 2012

Ikea Hemnes tilbud! (: .. irriterende!

Lige nu er der tilbud på hele Hemnes serien i Ikea, hvilket nok er de Ikea ting i den bedste kvalitet! Hvilket bare er fantastisk og alt muligt andet, men.. selvfølgelig er der en hage. Det er der jo altid, ikke?
Der er selvfølgelig også en hage ved det mere.. man skal være Ikea Family medlem, men det er de fleste husstande vel.

Tilbudet kører fra d. 17 maj til d. 31 maj. Så der er kun 9 dage tilbage, uha.

Det irriterer mig vildt meget! For jeg elsker virkeligt Hemnes serien. Det er lige mig, og jeg har blikket rettet imod den skønneste kommode og det dejligste chatol.
Skrivebordet koster 1399 kr, og kommoden koster 1499 kr. Tilsammen bliver det så rundt regnet 2900 kr. Ret pebret for en med min pengepung, men mit værelse betyder alverden for mig, så helt klart det hele værd!

Er i klar til endnu en hage? Super.

Jeg får først løn d. 31 maj.. og jeg ved ikke præcis, hvor meget. Så jeg har travlt den dag med at komme ud og købe det hele. Eller bliver det lige 900 kr. dyrere! 1799 kr. for skrivebordet + 1999 kr. for kommoden = 3800. Det er bare endnu værre! :(

Så håber, at mor vil ligge ud en lille smule.. hun skylder mig 1300 kr. så håber, at hun også vil smide lidt oveni. Man har jo lov til at være heldig!

Skrivebordet/chatollet

Kommoden

Jeg krydser helt vildt meget fingre! Så ja, hjælp til med de der lange pillefingre! Kryds dem for mig!

Zoom på værelset (:

Jeg har næsten 100 % mistet lysten til at blogge for tiden.. det sker vist ret tit for mig, men jeg tror, at jeg har fundet løsningen! Det er egentlig ret simpelt, jeg blogger kun, når jeg har lyst og om ting, som jeg virkeligt går op i.
Smart ikke? Så er i sikret regelmæssige indlæg af GOD kvalitet.

Lige pt. vil det nok sige, at der kommer en masse om bøger, mit værelse, dekoration osv. Jep (: Jeg glæder mig til at komme igang!

onsdag den 16. maj 2012

Skrivefængsel..

Det der med at være i skrivefængsel er faktisk slet ikke slemt. Tænk, at jeg har gået med dum mave hele dagen over det.. utroligt! Man kommer bare ind, siger sit navn, hyggesnakker lidt og så går man i gang. Efter de antal timer som man skal være der, afleverer man opgaven og skrider hjem.
Barnemad!

Men hvad er skrivefængsel? Det er en ordning for elever, som er særligt elendige til at afleverer opgaver til tiden... dog skal det lige siges, at det er totalt og fuldkomment unfair, at jeg sidder her.. i skrivefængsel.. lige nu.
Jeg blev tvunget med magt og vold til at undeskrive en kontrakt om, at jeg ikke havde afleveret min matematik opgave til tiden, og derfor ville møde op i "skriveboden", aka. skrivefængselet i elevernes hoveder, i 2 sølle timer.. Så typisk.
Jeg havde lige været til konfirmation og ligget syg med sindssyg lorte forkølelse.. jeg havde endda skrevet til læren, at jeg først ville afleverer senere.. men ja, jeg glemte så opgaven derhjemme i alt min sygdomsfortvivlelse og så slog det hårdt ned. Jeg tror ikke, at han troede på, at jeg havde lavet opgaven, men ja.. det havde jeg altså.

Derfor sidder jeg nu i et lokale lavet af glas sammen med 6 andre elever og 2 lærere. Ja hele 2 lærer. Det er sygt. Der er bomstille. Det er faktisk næsten pinligt at taste på tastaturet, da det lyder som om jeg sidder og springer 1000 atombomber hernede bagved. Ikke godt. Men jeg bliver jo nødt til at taste..

Da jeg allerede har lavet min matematikopgave blev jeg forvist til en dansk opgave om medialisering. For at være helt præcis "medialisering for viderekomne".. ja.. den laver jeg så nu.

Vi ses skønne læsere, det betyder sååå meget at i stadig er her på trods af de manglende indlæg! (:

mandag den 14. maj 2012

Kreativ kunst d:

Lige en hurtig update fra mit enormt travle liv.. det føles travlt.. altså ja.. der skal nok komme gang i bloggen igen! (:

Var lige lidt kreativ på en utroligt kreativ måde, hvis jeg selv skal sige det. Jeg er faktisk stolt helt op til skyerne!
Min kreative side blev lige... hvad er det nu man kalder det.. ja den kom frem, da jeg har købt et sengetæppe + en plaid idag. Derved er jeg lidt tættere på det værelse, som jeg har drømt om i langt over et år (: og med de her to billeder endnu tættere på!


Her kan i se close-up af det første billede, som jeg lavede.. og med det blev jeg så begejstret, at jeg bare måtte lave et i en større størrelse.


Det kan i så se her. De skal ikke hænge sådan, men vil ikke begynde at lave nye huller i væggen, før jeg har fået malet (:

Hvad synes i?