Det her bliver et langt indlæg! Så hvor skal jeg starte? Jeg tænker, at det ville være bedst, hvis jeg bare startede med fredag d. 22 marts og så stopper mandag d. 1 april.
Klar - parat - NU!
Fredag - 22 marts 2013
Da klokken slår 13:50 lander flyet i København lufthavn, og jeg samt resten af passagererne stiger af. Mit hjerte banker lystigt af sted, jeg glæder mig umådeligt meget til at se ham. Der er endelig signal på min mobil igen, og han er selvfølgelig den første, der lige får en sms. Mor måtte vente.
Med utålmodige skridt og hop bevæger jeg mig hen til bagagebåndet. Jeg får min kuffert, og begynder så småt at kigge mig omkring. Han kunne være, hvor som helst.. troede jeg.
Han havde fået lektier og kunne desværre ikke tage imod mig i lufthavnen alligevel. Det havde han bare lige glemt at informere mig om.
Med hjertet i maven og en alt for tung kuffert i hånden bevæger jeg mig ud til bilen. Mit ansigt er en stor utilfreds grimasse, og maven gør ondt. Utilfreds. Såret.
Halvvejs hjemme bliver dette rettet op på, da han endelig forklarer, hvordan landet rent faktisk ligger. Super. Jeg føler mig godt dum efter, at jeg har surmulet i godt en time.
(Note: "han" er min skønne kæreste)
Lørdag - 23 marts 2013
Uret ringer og bimler vildt kl. 11. Tænk at blive hevet op allerede kl. 11 dagen efter, at man kommer hjem fra studietur! Det er overhovedet ikke fedt. Næ nej du.
Men arbejdet kalder. En vagt fra 12:00 - 18:15. Der skal jo penge i lommen for at holde humøret højt.
Søndag - 24 marts 2013
Anden dag hjemme i Danmark. Jeg bliver vækket af samme irriterende bimle lyd fra dagen tidligere. Klokken er 10. Jeg skal op. Arbejdet kalder til endnu en vagt, 11:00 - 16:00. Heldigvis skulle jeg ikke lukke, så jeg får mig da lige slæbt af sted.
De surmulende miner vender tilbage, da jeg har fri. Jeg ønsker ikke at grave i løste problemer, så shh. Jeg fortæller jer ikke, hvad der sårede og skuffede mig. Hvis jeg havde taget mig sammen og blogget lidt tidligere, ja så.. havde jeg nok fortalt det.
Aftenen og natten forløb med et hjerte, der var ved at springe ud af mit bryst af ren og skær panik. Jeg fik ikke lukket et øje..
Mandag - 25 marts 2013
På trods af mine dumheder søndag aften ville han gerne se mig. Smilet var på mine læber igen, men nervøsiteten ville ikke ligge sig. Hvad skulle jeg gøre? Jeg skulle se ham i øjnene efter det stunt, som jeg havde udført. Det var utroligt pinligt.
Klokken 12:17 steg jeg ud af bussen på Hillerød Station. Han var der allerede og kom med det samme og gav mig en kram. Monsteret i min mave blev tæmmet en smule.. lige indtil den akavede stilhed startede. Mine mørkeste tanker kom igen. Min mave gjorde ondt. Monsteret fik næring.
Hånd i hånd gik vi ned af det, der føltes som den længste gade. Jeg havde inviteret ham på Jensens Bøfhus, det var min månedsdagsgave til ham. Der forsvandt monsteret. Det gik strålende. Jeg slappede af igen. Jeg var så utroligt lettet.
Derefter hoppede vi på bus 324 hjem til ham, hvor vi hyggede os hele dagen, aftenen og natten.
Tirsdag - 26 marts 2013
Jeg slog øjnene op og kiggede direkte ind i de smukkeste, grønne øjne. Omkranset af de længste, sorte øjenvipper. Jeg blev en smule mere forelsket og summerfuglene i min mave flaksede vildt med vingerne. Han er dejlig.
Dagen med ham føltes som en tåge af glæde. Præcis, hvad vi lavede mindes jeg ikke. Der er en mase kys, kram og kæl. Runescape. Vi fik aftensmad, og derefter fik jeg "endelig"min månedsgave.
Hvor var det sødt og betænksomt. Jeg fik en snekugleagtig ting med noget rødt halløj og hjerter, hvor der skal to billeder af ham i. Det passer jo også meget godt, for han er i mit hjerte.
Han lukkede mig lidt længere ind, og han fik nogle store kram. Det gjorde mig utroligt glad, og viste virkelig, at han har tiltro til mig.
Så var det tid til at give ham de gaver, som jeg havde med hjem fra Dublin. To sjove t-shirts: en "Sexiest leprechaun in the world" med en smækker-lækker kvinde på brystet og ryggen, og en "Kiss me, I'm Irish". En rubiksterning med billeder af får på, jeg vidste bare, at det var noget for ham! En plade Baileychokolade, bare fordi han elsker det stads. Og sidst, men ikke mindst, et par sjove underbukser med trekløvere, hvor der stod "Luck of the Irish".
Straks efter fulgte han mig hen til bussen, da onsdagen ville være noget kaotisk.
Onsdag - 27 marts 2013
Allerede kl. lort om morgenen ringede mit ur, da ham den skønne kæreste skulle til køreprøve. Jeg beklager ikke, da jeg hellere end gerne vil være der med alt den støtte, som jeg overhovedet kan give. Desværre gik det ikke helt som håbet.
Bilen kørte ind i morfars indkørsel kl. 13, da morfar og Lilian havde inviteret på påskefrokost i anledning af, at alle dem fra Jylland kom over. Dem fra Jylland er moster, onkel, fætter og kusine.
Der er mere om netop det lige
her.
Aftenen var lang og ensom. Han, altså min kæreste, havde erinder. Da han endelig kom hjem, sprang smilet selvfølgelig frem på mine læber i samme sekund.
Torsdag - 28 marts 2013
Vækkeuret nåede ikke engang at ringe, før jeg var hoppet ud af sengen. Det er umuligt at sove længe, når man ved, at man skal hjem til den person, som man elsker højest af alle. Hjertet stod bare ikke stille i mit bryst. På med tøjet, pakke tasken, ordne hår og makeup. Jakken på, bind skoene - ud af døren.
Hele vejen i busserne hørte jeg musik og dagdrømte om ham.
På trods af små forsinkelser ankom jeg endelig, og han mødte mig med et skønt kram. Lige så skønt som alle de kram. Det er alligevel utroligt, hvor meget man kan savne en person på bare en dag.
Vi kom hjem til ham, fik overtøjet af og gik op på hans værelse. Jeg kunne ikke lade være med at grine. Han havde fortalt, at han havde ryddet lidt op. Vel havde han ej, hahah. Han er fantastisk, det rodehovede.
Vi puttede, krammede og kyssede. Jeg kan bare ikke holde fingrene fra ham, han er simpelthen for dejlig. Dagen gik umådeligt hurtigt. Der blev vist spillet lidt Runescape, men for at være ærlig, så husker jeg det ikke helt. Jeg var langt mere fokuseret på den vidunderlige person i stolen lige foran mig.
Aftensmaden blev serveret og derefter smuttede vi op og så gyserfilm. Paranormal Activity 3. Sikke en idiotisk ide. Jeg ved udemærket godt, at jeg ikke kan tåle det. Heldigvis distraherede han mig igennem 80% af filmen.
Midt om natten sneg vi os ned for at tage os et bad, men blev grebet på fersk gerning. Akavet.
Men der blev badet og vi hoppede op i seng igen.
Fredag - 29 marts 2013
Jeg vågnede med ondt i maven. Nervøsiteten havde fundet vejen frem.
Der var påskefrokost med hans familie, og jeg var inviteret. Selvfølgelig glædede jeg mig til at møde dem alle sammen, men nervøsiteten overskyggede vist alt.
Efter ikke så mange timer kom kvalmen også. Det var umådeligt ubehageligt, men den forsvandt, da vi gik en skøn, lang tur i Slangerups gader.
Her stopper nervøsiteten dog ikke. Da vi kom hjem skulle jeg møde hans bedste ven. Det var en endnu større udfordring, når jeg ved, hvor meget han betyder for ham. Jeg skulle jo helst give det bedst mulige indtryk. Åh det var hårdt! Min mave smertede og kvalmen pressede sig stædigt på. Trætheden overvældede mig, men jeg holdt ud.
Det var nu hyggeligt!
Lørdag - 30 marts 2013
En tidlig morgen. Hans bedste ven blev natten over, da det blev alt alt alt for sent til at sende ham hjem. Dette gjorde selvfølgelig, at det ikke blev til noget kæreste hygge, men det rørte mig ikke. At ligge og putte er mindst lige så godt.
Men tidligt op skulle vi, da mig og Alexander skulle i Ikea med mor. Vi skulle være hos mig allerede kl. 11 for, at det ikke blev alt for sent. Jeg skulle have mig en ny dyne, da den gamle var blevet totalt smadret. Den havde godt nok også kun kostet en 50'er, så hvad kan man regne med?
Så snart vi kom hjem smed vi sengetøj på den nye dyne og puttede os godt under den. Selvfølgelig skulle den afprøves. Den er fantastisk - og han er enig!
Hele eftermiddagen og aftenen forløb med putning i særklasse på trods af min stadige kvalme.
Det var en lørdag, som jeg aldrig vil glemme.
Søndag - 31 marts 2013
Nu var det tid til at udsætte Alexander for min familie. Jeg vidste udemærket godt, at de ville elske ham. For han er ganske enkelt bare noget helt særligt, en ægte gentlemand. I skulle have set Lilian, når han bare spørger hende om hun ikke lige har noget, som han kan hjælpe med. Jeg var så ubeskriveligt stolt af ham. Han fik mit hjerte til at smelte.
Han viklede morfar om hans lillefinger, og det er ikke let at gøre. Det fylder mig med en enormt glæde, hver gang jeg tænker på det. Morfar gav mig da også en souvenir med fra den bedste påskefrokost nogensinde. Alexander tog bare imod de øl, der blev tilbudt og den Bailey (selvfølgelig). Ham morfar fik også en del indebors og hyggede sig gevaldigt. Han besluttede sig for at skrive et brev til Alexanders mor. Det var hylende morsomt, og jeg vil gemme det brev altid.
Det varmer mit hjerte så meget, at Alexander synes, at jeg har en skøn morfar. For det har jeg virkelig.
Det var endnu en dag, som aldrig vil gå i glemmebogen. Den gjorde mig så sikker på, at det vi har sammen er noget, der er værd at gemme.
Mandag - 1 april 2013
Vi stod op kl. 14. Det var fantastisk. Udover den kendsgerning, at han skulle med bussen hjem allerede 15:43. Heldigvis havde vi i timevis ligget vågen i hinandens arme.
Jeg elsker ham så højt.
