fredag den 17. maj 2013

Månedsdag + billeder ♥



Vi var midt i Harry Potter & The Deadly Hallows part 2, så det blev ikke til de mest fantastiske billeder, men det gør ikke noget. Det betyder så også, at de blev taget med webcamet, og at vi ligner to ogginokker.

Udover, at vi så Harry Potter, spise vi lækre kødboller med tonsvis af hvidløg og mozzarella. Mmm, hvidløgsflute, agurk og tomat. Til dessert fik vi hjemmelavede pandekager med Ben & Jerry is (Half baked).. Uh nam!

Efter det var det ret sent, så vi hoppede i seng. Vi lå og puttede og faldt i søvn helt kludret sammen. Det var skønt.
Alexander tog i skole morgenen efter, hvor jeg måtte blive i sengen. Jeg er ved at være så træt af den forkølelse, den hiver mig ned hele tiden. Den ene dag har jeg det ok, den næste er jeg døden nær. Ellers sådan føles det..

Tak for 3 vidunderlige måneder ♥

onsdag den 15. maj 2013

3 måneders dag imorgen! ♥


Ja, nu får i så lige et billede, som i allerede har set, men det er der eneste, jeg lige har af os begge. Men det får jeg lavet om på imorgen, det lover jeg. Han ved det også godt!

Jeg tager toget ind til København efter skole imorgen for at møde ham under uret. Åh, hvor romantisk, ikke? Et kys og en masse billeder.
Han er i København, da han skal på Teknisk Museum med hans klasse. Spændende, spændende. Sådan er det vel med sådan nogle HTX'er. De er lidt underlige.

Men i hvert fald så er det vores 3 måneders dag imorgen, og det bliver vidunderligt. Jeg har lovet at lave god mad til os, men han ved ikke, at jeg også overrasker med dessert. Hvis nu han læser med, så vil jeg ikke afsløre noget. Han læser nemlig altid med.. :)

Sov sødt skønne læsere!

tirsdag den 14. maj 2013

Alt for lang dag! :O


Dansk med vikar, eksamensbelæring, tysk med vikar, oldtidskundskab og så et modul matematik med vikar. De fleste 2.g'ere vil nok give mig ret i, at det er nok til, at man smider hænderne i vejret og overgiver sig til dynen og tv'et, når man kommer hjem.

Men nej. Jeg skulle til møde med arbejdet idag fra kl. 18- 20. Vi er nok alle enige i, at det er en totalt røv tid at holde møde, men hvad kan man gøre?
Normalt er der altid mad til møderne, når de ligger lige der i spisetiden, men næ nej. Ikke idag, og det var vi ikke blevet informeret om. Fedt. Men jaja, det betyder så bare, at jeg først fik aftensmad her kl. 20:45. Mor var ikke glad.

Endelig kan jeg så sætte min rumpe på sengen, tage dynen over benene og "slappe af". I hvert fald, hvis lektier indgår i definitionen på afslapning.

Åh. Kun 9 skoledage tilbage - eller mindre!

mandag den 13. maj 2013

Lyselilla sommer outfit :)


Summer outfit

Sommer lige rundt om hjørnet, hvad mere skal der siges?

Bogen under min hovedpude pt. (:



Som overskriften indikerer.. så ja.. jeg er ret underlig.

Når jeg er igang med en fed bog, så vil jeg helst ikke ligge den for langt væk, og da jeg tilbringer mest tid på min seng, hvilket bedre gemmested er der så til mine dyrebare bøger end under hovedpuden?
Selv når det er en kæmpe, tyk krabat, som den her, så ligger den trygt under hovedpuden og putter med mig. Dog må jeg indrømme, at det er den anden hovedpude, den ligger under. Eller ville det nok blive nogle hårde nætter.

Og når brumbassen overnatter, så får bogen da også fint lov til at overnatte ovre på hylden!

Nu er jeg igang med den sidste nye Dan Brown bog: Det Forsvundne Tegn.
Når den sidste side er vendt, så har jeg da også læst alle hans bøger. Det må være første gang nogensinde, at det er sket. Wow. Han er endda langt fra min yndlingsforfatter.

Hvordan ser jeres "skrivebord" ud? (:


For første gang nogensinde har jeg andet end et pænt billede som baggrund. Det er aldrig før sket, at min baggrund har betydet noget specielt for mig. Nu bringer den både minder frem, og får smilet frem til hver en tid. Hvordan kan det dog også undgåes at smile, når han ligger der, og kigger på den måde?

Desuden er jeg totalt ordensmenneske, så mit skrivebord roder aldrig.
Jeg propper iTunes op i hjørnet, de dokumenter jeg lige pt. bruger direkte under. Udover det har jeg tre mapper, der ligger fast på mit skrivebord, da jeg bruger dem mest.

Hvad med jeres? Bruger i også personlige billeder som baggrund, eller det kendte? Eller hvad ved jeg? Roder i helt vildt? Fyldt med mapper, billeder, links osv.?

søndag den 12. maj 2013

Jeg er nu 24 pakker smør lettere! :D

Som lovet holder jeg jer opdaterede omkring mit vægttab. Og det går forrygende. Det kunne godt gå hurtigere, men lige pt. synes jeg, at det her er helt okay. Især fordi, at man sagtens kan se forskel!

Jeg har tabt  præcis 6 kg nu. Det vil sige, at jeg er gået fra 89,9 kg til 83,9 kg. Jeg er så utroligt stolt!

Det svarer til 24 pakker smør! Det er jo enormt meget! Prøv lige at holde 24 pakker smør og gå normalt. Wow.

Inden for de næste par dage vil jeg få taget et billede eller to så i kan se :)

Et af forårets vidundere :)


Åh er det noget end, når træerne springer ud i de smukkeste hvide blomster? De fleste foretrækker de lyserøde, men ikke mig. Næ nej. De hvide er nu engang de smukkeste.

Jeg kommer forbi det her træ flere gange om dagen. Dette billede tog jeg, efter jeg havde afleveret Alexander ved bussen her i eftermiddags. Det var så smukt, at jeg ikke kunne dy mig.
Så frem kom mobilen og klik-klik-klik.

Når solen og blomsterne kommer - så stiger humøret!

Billedspam: Min brumbasse ♥ + Detaljer!






Jeg elsker, når jeg får lov til at tage billeder af ham. Han er jo bare så flot!

De her billeder blev taget i tirsdags, altså d. 7 maj.. og jeg har holdt ham fanget lige siden. Ej. Men vi har været sammen dag og nat, kun adskilt af lidt skole og lidt arbejde.
Han var syg syg med forkølelse, og så fik han smittet mig. Så siden torsdag har jeg ligget vandret med snotnæse, ondt i halsen, feber og ondt over det hele.

Heldigvis har jeg den mest vidunderlige kæreste, der bliver oppe det meste af natten, hvor han så laver te til mig og udskifter den kolde klud på min pande, imens han fortæller mig, hvor meget han elsker mig.

Igår var vi så ude og købe et par ting til ham (3 t-shirts, 2 par sokker og 4 par underhørmere) og en ny oplader til min computer, da den gamle var kaput. Han fortjente hver enkelt ting.

Nu er han så taget hjem igen.. det er trods alt skoledag igen imorgen. Øv bøv, for det har været en fantastisk uge.

Og læg lige mærke til hans øjne. Er de ikke specielle? Når sollyset rammer dem, bliver de lige så lysegrønne som en eng på en forårsmorgen. Åhhh..

onsdag den 8. maj 2013

Jeg har været væk :(

Jeg har prøvet og prøvet og prøvet at skrive et indlæg til jer, men det har simpelthen ikke lykkes mig. Det er ikke fordi, at jeg mangler emner at skrive om.. nej nej..
Men min computers batteri skulle til service, og oven i det, ja, så ville den ikke oplade tril sidst. Så her onsdag d. 1 maj røg den til reparation. Den er ikke blevet fikset endnu, så den manglende computer har gjort det ret svært for mig at opdaterer jer.
Selvfølgelig har jeg min mobil.. men har i prøvet at blogge via mobilen? Det er IKKE let. slet ikke, når den hopper af internettet hele tiden, nægter at centrerer billeder, og så bagefter oven i købet ikke gemmer. Møg!
I tænker sikkert, hvordan jeg så kan skrive nu.. jeg er blevet senere på skolen for at låne en af deres computerer. Og så skulle jeg skrive lidt naturgeografirapport, så alt er fint.
Men jeg kommer tilbage hurtigst muligt! Og jeg har MANGE ting at vise jer og tale om! :)