Jeg har længe ville uddybe lidt om min depression, og hvad det egentlig gør ved mit liv og mit syn på fremtiden. Efter jeg er begyndt at være ærlig omkring, hvordan jeg egentlig har det, er det gået op for mig, hvor meget det har ændret mig. Og med ændringen af mig, har det selvfølgelig ændret mit syn på fremtiden - og mine drømme.
Som i kan se, smiler jeg på billedet. Jeg ligner da ikke en, der græder dagligt, har søvnproblemer og har en vedholdende tristhed i hjertet. Men det så nu engang sådan, at det står til.
I lang tid har jeg holdt fast i mine drømme om fremtiden, men kun på overfladen. Når folk har spurgt, hvad jeg vil læse, så har jeg svaret dem med mine mest ambitiøse drømme. Jeg har holdt fast i mine gamle, nu urealistiske ønsker om den fremtid, som jeg går i møde.
Altså jeg har stadig de drømme - men jeg har droppet dem. Jeg vil ikke sige, at jeg har givet op på en fremtid med succes. Men min situation gør, at jeg på ingen måde ville kunne overskue det. Så jeg har måtte "tilpasse" mine drømme. Rette på dem, gøre dem realistiske for den situation, jeg står i nu.
Først ville jeg være politiker, så advokat, så læse finans og nu socialrådgiver. I min verden er jeg langsom kravlet ned af karrierestigen, jo værre jeg har fået det. Og jeg føler virkelig ikke, at der er noget at gøre ved det. For som overskriften og billedet siger: "Dreams don't work unless you do".
Når jeg ikke virker og fungerer optimalt, hvordan skal mine drømme så kunne gå i opfyldelse?
