Viser opslag med etiketten Kamera. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Kamera. Vis alle opslag

onsdag den 18. december 2013

JEG ER FORELSKET I H&M HOME!


Jeg har lige opdaget H&M Home - og det er virkelig løsningen på en kæmpe frustration, jeg har haft omkring mit værelse. Det har simpelthen været umuligt at finde pæne puder! Men H&M Home har det. Det er vidunderligt, en smule dyrt, men vidunderligt. Det er trods alt langt billigere end andre puder fra f.eks. Ilva.

Nu må i ikke blive bange, fordi to af tingene er lyserøde/ferskenfarvede. Jeg håber virkeligt, at mit værelse kan blive sort/hvidt, glas, sølv, fersken og lilla. Fersken og lilla skal kun bruges til dekorationer, da jeg kan mærke i mit hovede, at alt for mange farver omkring mig, gør det svært at slappe af.

Nu må jeg bare spare (meget) sammen, for mit værelse er utroligt vigtigt for mig!

Hvad synes du om H&M Home?

SKILT TIL BLOGGEN

lørdag den 14. december 2013

INSPIRATION: KAMERA & GODE BILLEDER

Jeg elsker at blive inspireret - også selvom det til tider kan ende med at blive rigtig dyrt. Derfor følger jeg utroligt mange blogge, som regel flere nye hver dag. Jeg bliver både inspireret med hensyn til tøj, makeup, hår.. ja selv hvordan min blog skal være.

Min største inspiration lige nu er gode billeder. Dejlig kvalitet, skarpe detaljer, behagelige farver og selvfølgelig et smukt motiv. Det er ret farligt - for det betyder, at jeg er gået igang med at spare op til et kamera, så jeg for alvor kan begynde at blogge, som de "rigtige/gode" bloggere gør.

Det kamera jeg har kastet min kærlighed på er et Olympus Pen Lite E-PL5. Det koster altså 5.499 kr., men heldigvis har jeg da set det til 4.139 kr. på Dustin lige her. Så øverst på min ønskeliste i år er selvfølgelig tilskud til kameraet.

Jeg elsker at tage billeder. Så det frustrerer mig, at jeg overhovedet ikke har mulighed for at tage så fantastiske billeder, som de ni i ser på collagen. Jeg ville ønske, at det var mig, der havde taget dem.

SKILT TIL BLOGGEN

tirsdag den 10. december 2013

OUTFIT OF THE DAY #1


Bukser h&m ⎮ Top h&m ⎮ Trøje h&m ⎮ Halskæde lille butik i Dublin ⎮ Neglelak opi ⎮ Hyggesokker tiger

Bukserne er helt nye. De er fantastiske. De er blomstrede. De er mørke. Min nye yndlingsting i skabet. Toppen er forholdsvis gammel, jeg har bare aldrig brugt den før. Der er en lille blondekant, så den er fin og ikke for enkel. Trøjen er også helt ny. Nu bliver jeg i tvivl, om jeg elsker den eller bukserne mest. Den er flagrende, sort, varm og gennemsigtig nogle steder. Halskæden kostede 1 euro i en lille butik med ophørsudsalg i Dublin. Teksten giver ingen mening, men den er nu så sød. Neglelakken er Bubble Bath fra OPI. Jeg har tre lag på her. Hyggesokkerne er uundværlige på den her tid af året. Især når de kun koster 10 kr. i Tiger!

-      -      -      -      -

"Outfit of the day"-indlæg er helt nyt for mig. Jeg har aldrig gjort det før. Faktisk har jeg ikke engang overvejet det før. Ikke fordi, at jeg mener, at min stil er så forfærdelig - men på grund af min vægt. Men jeg har tabt 12 kg, så nu burde jeg vil kunne vise mig "offenligt" ikke?

Der var bare et lille bitte hul i min plan. Okay, der var flere. 1. Ingen til at hjælpe mig med billederne. 2. Intet spejl. 3. Intet kamera (bruger min iPhone 5).Derfor blev jeg nødt til at være lidt kreativ og prøve at fange detaljerne. Så satte jeg billeder sammen til en collage, og jeg synes egentlig, at det blev meget fint.

Hvad synes i om indlægget? Hvad kan blive bedre?

SKILT TIL BLOGGEN