Tysktraumer og lidt fra resten af dagen (:

Da klokken var 6.15 ringede mit ur. Det var alt for tidligt, hvilket jeg har mærket hele dagen, da jeg er totalt bombet. Heldigvis var busturen til skolen enormt hyggelig! Vi grinede og grinede og irriterede nok alle andre i bussen. Selvfølgelig var det pga. mine mega rådne jokes, men ja.. Jeg kan ikke huske, hvad det sjove var nu (:

De første 3 moduler med engelsk, matematik og samfundsfag forsvandt med lynets hast. Det er kun det frygtelige tysk modul, som har brændt sig fast i min nethinde. Jeg vil næsten gå så langt, som til at kalde der "mobning". Selvfølgelig er der folk der er ude for nogen, som er langt værre, men selv det, som jeg udsættes for burde slet ikke finde sted.

Jeg må nok sige, at i dag er den værste tysktime til dato. Forestil dig, at du sætter dig ned i klassen, siger hej til din sidemand og smiler. Så kigger hun på dag, tager sine ting og rykker sig. Hvis der er noget, som kan give mig følelsen af tårer der presser på, så er det det. Især fordi jeg aldrig har gjort hende eller nogen andre i den klasse noget for, at jeg skal behandles på den måde.
Heldigvis har jeg de dejligste venner udenfor tysktimen, dog er det lidt svært at huske på, når de ikke er der i øjeblikket.
Og det er utroligt svært bare at tage det roligt.For jeg ønsker ikke at gøre det til noget stort. Jeg ønsker ikke at tvinge folk til at kunne lide mig. Jeg ønsker heller ikke at tvinge folk til at høre på, hvad der sårer mig.

Tilbage til noget jubii!
Hjemturen var hyggelig og morsom og venskabelig, som den altid er. Det fik helt klart smilet tilbage på læberne. Jeg må nok sige, at Louise og Sarah er de bedste veninder, jeg kan tænke på lige pt. De opfylder alle mine behov og får altid smilet tilbage.

Fortsat en vidunderlig dag til jer mine skønne læsere! d: