Viser opslag med etiketten Make Up. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Make Up. Vis alle opslag

onsdag den 19. november 2014

8 SKØNNE MAKEUP PRODUKTER VIL SNART KOMME PÅ BLOGGEN!

8 skønne ting - snart på bloggen!

1. Sleek Garden of Eden / 2. Stila In The Moment / 3. W7 In The Buff / 4. Too Faced Romantic Eye / 5. Urban Decay Primer Potion / 6. W7 In The Nude / 7. Stila In The Light / 8. Stila In The Garden

Nu har jeg jo fokuseret enormt meget på bøger og min læsning her på bloggen i et godt stykke tid, men som i nok har lagt mærke til, så følger bloggen mine interesser. Det betyder altså, at "skønheds"-delen af bloggen stille og roligt vil finde sin vej ind blandt mine indlæg igen.

Her i starten af 3.g har jeg ikke haft overskudet til at gøre noget som helst ud af mig selv om morgenen, men det har jeg lige så stille fået nu. Det er egentlig lidt underligt, da det jo kun er blevet mørkere og mørkere.. men jeg vil bare gerne blive lidt gladere for at fange et glimt af mig selv i et spejl eller en ekstra blank rude.

Som det ser ud nu, så har jeg i hvert fald 8 skønne øjenskygge relaterede produkter, som jeg meget gerne vil dele en anmeldelse af her på bloggen. Anmeldelserne vil selvfølgelig ikke komme oven i hinanden, da der stadig skal være mere end nok plads til min store kærlighed for bøger!

Men nu kommer der lidt mere for de læsere, der er knap så interesserede i mine eventyr med bøgerne.

søndag den 3. august 2014

SØLVFARVEDE SOMMERNEGLE MED GLIMMER!

China Glaze "Techno" ⎮ OPI "This Gown Needs A Crown"

Jeg har længe ville prøve at lave en flot sølv manicure, men det er simpelthen aldrig blevet til noget. Enten har det været for iøjenfaldende, for falsk eller for kedeligt. Men jeg tror, at jeg er kommet frem til den perfekte kombination for mig. Det er i hvert fald aldrig sket før, at jeg havde den samme manicure på lige efter hinanden. Hmm.. der er lidt at tænke over for mig.


Jeg elsker virkelig, hvordan glimmeret skifter farve i solen. Der er den perfekte, lyse sølv baggrund og puff.. lige så snart solen rammer, så er der en massesmå disko-regnbuer, der slår sig løs.

Efter min mening er det her et super eksempel på en sommer manicure.

Hvordan har du det med sølv neglelak?
Image and video hosting by TinyPic

lørdag den 2. august 2014

SNART KAN JEG BLIVE LIDT MERE SKØN..

ASOS HAUL
1. Batiste Dry Shampoo ⎮ 2. Rimmel Shooting Star ⎮ 3. Baby Lips Peach Kiss
4. Barry M. Mermaid ⎮ 5. Barry M. Arabian

Det her er bare et lille, hurtigt indlæg for at vise jer nogle lækre sager, jeg har købt på Asos.com. Jeg er simpelthen så spændt på at modtage den her pakke, da jeg kun har hørt god omtale af tingene - og når man så kan finde dem til 25-30 kr.. jamen, så hopper man da på krogen, ikke?

Tør shampooen fra Batiste er helt klart det produkt, jeg glæder mig mest til! Så snart, at skolen starter igen, kan det let blive lidt svært at få presset en helt masse brusebade ind i tidsplanen imellem lektier, afleveringer, kæreste, læsning og venner.. så der bliver helt klart brug for et mirakel, når ens hår bliver lige så hurtigt fedtet og ulækkert som mit.

Kender du Batiste Dry Shampoo? Vær sød lige at smide en kommentar med din mening, tak!
Image and video hosting by TinyPic

tirsdag den 4. februar 2014

STUDIETUR HAUL PART 3 ⎮ MAKEUP!


Det er ingen hemmelighed, at makeup (og neglelak - klik her) er billigere i Tyskland. Derfor købte jeg da alt det, som jeg lige stod og manglede. Det viste sig at være 7 super gode produkter og 2 skuffelser, men sådan er det jo. Heldigvis kostede de to skuffelser mig kun 4 euro i alt!


All about matt foundation - 10 matt beige ⎮ Eyebrow Designer - 02 brown ⎮ XXXL Shine Lipgloss - 14 Bubble Babe

Både foundationen og lipglossen var store skuffelser for mig. Foundationen var alt for orange, på trods af, at jeg havde swatchet den i Tyskland. Derudover dækkede den overhovedet ikke! Lipglossen var bare alt for lillepige for mig.. helt ærligt, så købte jeg den nok kun, fordi den kostede 0,95 euro.


Essence Long Lasting Læbestift - 07 Natural Beauty ⎮ P2 Sheer Glam Lipstick - 015 P.S. I Love You ⎮ P2 Sheer Glam Lipstick - 014 The Wedding Planner

Disse tre læbestifter er jeg alle glade for. Farverne er så flotte! Og de dækker super godt - også dem der hedder Sheer Glam, for så sheer er de altså slet ikke. Man kan dårligt se, at jeg har brugt dem. Essence læbestiften er min yndlings, men det er mest på grund af den vidunderlige farve.


Stay with me longlasting lipgloss i farverne: 01 My Favorite Milkshake ⎮ 12 Material Girl ⎮ 03 Candy Bar

Candy bar havde jeg på en af aftenenerne i Hamburg, og den var super flot. Der er en tilpas pigmention, som let kan bygges op, hvis man ønsker mere farve på læberne. Så lækre lipglosser! De er ikke vildt longlasting, men de bliver da på i et godt stykke tid, hvis du ikke snakker eller drikker for meget. Ved mad forsvandt de med det samme.

Har du prøvet nogle af produkterne? Vil i have swatches?
Image and video hosting by TinyPic

lørdag den 1. februar 2014

NEW IN: BH COSMETICS GALAXY CHIC BAKED EYESHADOW PALETTE


Den kom med posten imens, jeg var på studietur, men jeg har først fået hentet pakken nu. På trods af, at vi har modtager flex, valgte postbudet at tage pakken med tilbage på posthuset. Hvilket i sig selv er irriterende nok. Ikke nok med det, skulle pakken kvitteres for, fordi den var fra USA - og man skulle have pas med og komme inden for meget snævre åbningstider. Tak for **** postbud!

Men nu har jeg den imellem hænderne, og jeg den var klart ventetiden og irritationen værd!

Alle billederne har jeg selv taget, og jeg må sige - de skuffer ikke! Farverne er præcis, som de er i virkeligheden. De er så smukke og latterligt godt pigmenteret. Jeg lover jer, at der nok snart skal komme swatches af alle øjenskyggerne!

Du kan se, hvor jeg har købt Galaxy Chic paletten lige her.

Har du den her palette? Hvad synes du om den?
Image and video hosting by TinyPic

mandag den 13. januar 2014

NEW IN: WET N' WILD ØJENSKYGGE PALETTE - PETAL PUSHER

Så kom den sidste af de øjenskygge paletter, jeg har bestilt, fra Wet n' Wild! Den er i farven Petal Pusher, og den har bare de smukkeste, otte, lilla og lyserøde farver, som jeg elsker. Jeg har altid elsket lilla imod blålige/grønne øjne, som er det jeg har - bare mere på den blå side.

Ligesom med Comfort Zone (link) er den omkring lige så stor som en hånd. Det var også tæt på umuligt at få åbnet den her palette, desværre. Det er fint, at de klistre dem til, så man er sikker på, at det er en helt ny, man modtager. Men behøver de virkelig at gøre det så svært?

Paletten kan købes til 60 kr. lige her.

Jeg har ikke leget med øjenskyggene endnu, men så snart jeg har fået gjort det, laver jeg et review til jer med swatches og et look jeg har lavet med dem - så i kan se dem i brug!

Har du prøvet den her palette eller nogle andre øjenskygger fra Wet n' Wild?
Image and video hosting by TinyPic

tirsdag den 7. januar 2014

NEW IN: E.L.F. MAKEUP


Uha. Jeg tror, at det var den 3. december 2013, jeg bestilte lidt lækre sager fra e.l.f. De kom så frem lige før jul, men der var en masse andet, der skulle ordnes. Derfor bliver det hele først vist nu.


Flawless Eyeshadow i Smoky ⎮ Jumbo Eyeshadow Stick i French Lace ⎮ Liquid Eyeliner i Plum og Silver


Tinted Moisturizer i Nude ⎮ Clarifying Pressed Powder i Ivory ⎮ Eyebrow Treat & Tame i Clear/Dark


Lipstick i Charming, Seductive og Captivating

Alt kan købes på e.l.f.'s hjemmeside lige her. Der kan også købes et lille udvalg af e.l.f. makeup hos Esthetique på Ro's Torv.

Har du prøvet nogle af produkterne? Hvad var dit indtryk?
Image and video hosting by TinyPic

mandag den 6. januar 2014

MUST HAVE: BH COSMETICS GALAXY CHIC PALETTE


Det er ikke en hemmelighed, at jeg elsker makeup og har en stor fasination for rummet. Derfor giver det jo sig selv, at jeg flippede fuldstændigt ud, da jeg så den her palette første gang. Det er makeup og rummet i en perfekt blanding!
I videoen kan i se en af mine yndlings youtube "makeup-guruer", der gennemgår alle farverne og viser en lille tutorial med øjenskyggerne i paletten. Det er så smukt, og det skriger forår/sommer til mig. Mine tanker er fyldt med dagdrømme om kjoler og de her øjenskygger!

Desværre har den været for dyr til at købe hjem til Danmark i en evighed - men nu er det januar, og der er udsalg! Den koster kun 70 kr. på BH cosmetics hjemmeside (link) lige nu! Shipping koster godt nok 120 kr. ca. Men det er det hele værd. Tænk lige, hvor mange øjenskygger du får for under 200 kr. - og så tænk på, hvor lidt du får herhjemme for samme pris.

Nu skal jeg bare vente i mere end en måned på, at den kommer frem.
Det gør intet - jeg er bare super glad!

Har du prøvet BH Cosmetics? Måske endda Galaxy Chic paletten?
Image and video hosting by TinyPic

NEW IN: WET N' WILD ØJENSKYGGE PALETTE - COMFORT ZONE

For nyligt modtog jeg denne her skønhed med posten. Det er en øjenskygge palette fra Wet n' Wild med otte forskellige øjenskygger i. Jeg valgte min i farven Comfort Zone, da jeg er begyndt på de mere neutrale farver, og jeg altid har elsket grønt på øjenen.

Den er nogenlunde lige så stor som en hånd - og det er næsten umuligt at få den åbnet første gange. Det krævede en del arbejde med neglene og saksen at få det der klistermøg af. Men da jeg havde fået den åbnet, blev jeg glædeligt overrasket. De swatches jeg hurtigt lavede, virkede meget lovende!

Den kan fås hos Nelly for 60 kr. lige her.

Jeg laver nogle ordnetlige swatches og et review til jer, så snart jeg har fået leget med den!

Har du paletten? Hvad synes du om den?
Image and video hosting by TinyPic

lørdag den 4. januar 2014

NEW IN: WET N' WILD ØJENSKYGGE TRIO - SILENT TREATMENT

Jeg vil vise jer en helt ny øjenskygge trio, jeg modtog med posten få dage inden nytårsaften: Silent Treatment.

Trioen er lille og passer ned i enhver makeup pung, så den er let at have med, hvis du er på weekendbesøg hos kæresten/veninden - eller, hvis du bare godt kan lide at have din makeup med på farten.
Den indeholder tre smukke farver. En lys ferskenagtig lyserød med shimmer, en mørk lilla/brun med shimmer og en virkelig smuk grålilla med shimmer.

Jeg købte den hos Nelly til 50 kr. lige her.

Jeg har allerede leget lidt med den her til nytår, men i må vente med swatches til, at jeg laver et review!

Har du også den her trio? Hvad synes du?Image and video hosting by TinyPic  

onsdag den 25. december 2013

OP TIL 70% UDSALG HOS E.L.F.!



Der er op til 70% udsalg på e.l.f.'s hjemmeside lige nu!

Jeg vil helt klart anbefale jer at tage et kig lige her, da der er mange paletter og lækre sager på tilbud. Normalt er det jo enormt billig makeup, men her under udsalget er det bare latterligt ikke at købe lidt hjem. I kan se på billedet, hvad jeg har købt - og jeg kom kun af med 195 kr.
Det er altså under 200 kr. for tre store paletter, to små paletter, to tinted moiturisere og en liquid lipstick inklusiv shipping.

Her til sidst vil jeg lige sige, at jeg kommer tilbage for fuld styrke så snart alt det her julehalløj er overstået. Det er nu ikke ligefrem yndlings tid - hvilket i nok også har lagt mærke til her på bloggen. Dog skal jeg nok vise jer gaver osv.!
Image and video hosting by TinyPic

fredag den 29. november 2013

TRÆT AF ØDELAGTE LÆBER! NU PRØVER JEG EOS!



Fresh Watermelon - Strawberry Sorbet - Pomegranate Raspberry - Summer Fruit - Honeysuckle Honeydew

Jeg lider af tørre og ødelagte læber både om sommeren og vinteren, så jeg kan umuligt være den eneste, der sultent har kigget efter EOS læbepomaderne. De er overalt på blogge og "skønhedsverdenen". Ikke nok med, at de er 100 % naturlige, så er de også 95 % økologiske. Deres dufte og smage skulle også være enormt lækre. Desuden skulle de være fænomenale til tørre og ødelagte læber.

Godt nok er EOS lidt dyrere, end jeg synes er godt, men der var tilbud så, så ingen af den var i nærheden af de sindsyge 80 kr. pr. stk!
De første fire var i et sæt til 199 kr. Sættet hedder "Fruit Basket", og kan findes lige her på Billigvoks.
Den grønne, Honeysuckle Honeydew, købte jeg for 41 kr, og kan findes lige her på Ebay.

Har du prøvet EOS læbepomader? Hvad er din oplevelse af dem?

søndag den 24. juni 2012

e.l.f. Mineral Eyeshadow: Golden - Review!

Så er det tid til guldklumpen af de 14 e.l.f. Mineral Eyeshadows, som jeg ejer pt! Det er selvfølgelig Golden. Desværre er guld ikke lige farven for mig, men øjenskyggen i sig selv er fantastisk smuk!
Det er en varm guld med massere af shimmer og glimmer.


Låget er af sort plastisk, og der er trykt e.l.f. eyeshadow på det.
Dåsen er omkring 3,5 cm i diameter, hvilket er en god størrelse for en løs øjenskygge.


Når du ser den fra siden af, kan du se, at bunddelen er gennemsigtig, så du ikke behøver at tage låget af, når du skal se, hvilken farve du har med at gøre.


Hvis du så vender den helt om, kan du se farven super godt + der er et praktisk klistermærke i bunden, hvor navnet på farven og produkter står.


Når øjenskyggen er åben, kan du se, at der er fire huller, hvor øjenskyggen kommer ud. Det er rigtigt godt, at det hele ikke bare er et stort hul, da der ville være øjenskygge over alt!

Uden blitz! Uden primer og med e.l.f. Eyelid Primer.

Først vil jeg lige undskylde for, at billedet vender forkert, men af en eller anden grund vil blogger kun lade mig uploade det, hvis det vender den vej..
Som i kan se på billedet er øjenskyggen ikke vildt pigmenteret, hvilket trækker ned for nogle inklusiv mig. Jeg havde håbet på en perfekt guld, som ville gå skide godt med mine grønne skygger, men nej. Det er faktisk mere en varm brun, når man ikke bygger den helt vildt meget op.

Positivt
- Den er billig
- Der er ingen farlige stoffer

Negativt
- Dårlig pigmentering
- Kan kun fås på nettet
- Holder dårligt på øjenlåget, når du har lagt lag på lag for at få den rigtige guldfarve

Pris: 27,60 kr.

Er der andre der har samme problem med den her farve?
- Så smid lige en kommentar (:

e.l.f. Mineral Eyeshadow: Celebrity - Review!

Så er vi nået til den 5 ud af mine 14 e.l.f. Mineral Eyeshadows. Denne gang er det farven Celebrity, som vi kigger lidt nærmere på.
Det er en mellem til lys brun med helt vildt meget shimmer og glimmer. Den er lidt hen imod det varme, når den er på øjet, men i dåsen er det en kold farven.


Som jeg har sagt i de 4 forrige review, så er låget lavet af plastisk, og der er trykt e.l.f. eyeshadow på toppen. Den er omkring 3,5 cm i diameter og kvaliteten er god og holdbar.


Når du vender øjenskyggen om kan du se, at bunden er lavet af gennemsigtig plastisk, så du kan se, hvilken farve du har med at gøre uden, at du bliver nødt til at åbne dåsen. Smart!
Der er et klistermærke med produktnavnet og farvens navn i bunden. Også smart!


Når du åbner øjenskyggen er der fire forholdsvis små huller, hvor øjenskyggen kommer op, hvilket er rigtigt godt. Hvis hullerne ikke var der, ville der være øjenskygge over alt, hver gang du ville bruge den.

Uden blitz! Uden primer og med e.l.f. Eyelid Primer.

Med blitz! Uden primer og med e.l.f. Eyelid Primer.

Jeg må nok sige, at det her er den underligste øjenskygge, jeg nogensinde har prøvet! Hvordan kan den være mere pigmenteret uden primer? Det er da en god ting ja, men hallo? Hvorfor e verden vendt på hovedet?
Desværre er øjenskyggens holdbarhed på øjenlåget bare ikke lige så lang uden primer. Så det er lidt båt båt.

Positivt
- Den er billig!
- Vildt god pigmentering!
- Ingen farlige stoffer!
- Holdbarheden er skøn med en primer under

Negativt
- Kan kun købes på nettet
- Pigmenteringen bliver mindre god med primer

Pris: 27,60 kr.

Smid en kommentar (: det er det, som driver mig til at fortsætte!

Zoom: 2 x øjenmakeup kun med e.l.f.!

Jeg tænkte, at jeg ville dele min øjen makeup med jer fra igår og idag, da jeg kun har brugt e.l.f. produkter (undtagen mascara) og det ligesom er en slags overordnet "tema" her på bloggen lige pt. (:

Brugt e.l.f.: Eyelid Primer, Mineral Eyeshadow i Elegant og Duo Eyeshadow
Creme i Olive (den grønne del).

Brugt e.l.f.: Eyelid Primer, Mineral Eyeshadow i Mysterious, Girly, Royal og
Shimmer Eyeliner Pencil i  Plum Passion.

Tryk på linkene og kom direkte til et review af de nævnte produkt!

Håber, at det hjælper lidt med hensyn til ideer, farver osv..
Knus!

e.l.f. Mineral Eyeshadow: Elegant - Review!

Her er så et lille og præcist review af e.l.f. Mineral Eyeshadow i farven Elegant. Det er en meget lys og "naturlig" beige/sand/champagne farve med meget shimmer og glimmer.


Låget er af sort plastisk, og der står e.l.f. eyeshadow på låget. Det er sikkert, så du aldrig glemmer, hvad du skal bruge produktet til.. som om det vil ske!
Kvaliteten er god!
Den er omkring 3,5 cm i diameter.


Hvis du vender den om, vil de se sådan her ud. Bunden er af gennemsigtigt plastik, og der er et klister mærke med produktet og navnet på farven i bunden. Virkeligt smart efter min mening, da man altid kan købe farven igen, nu hvor man kender navnet.. (selvom jeg er typen med totalt klæbehjerne, der kan navnene på alle mine ting)..


Så kom der lige lidt blitz på, sa man bedre kan se alt det vidunderlige shimmer og glimmer, der er i den her øjenskygge.


Nu har vi så åbnet den.
Der er fire "små" huller, hvor øjenskyggen kommer ud igennem. Det er vildt godt, at de er der, for du får hurtigt øjenskygge OVER ALT, hvis de ikke var der. Og det kan stadig ske, hvis du ikke opbevarer dem med låget op ad!

Uden blitz! Uden primer og med e.l.f. Eyelid Primer.

Med blitz! Uden primer og med e.l.f. Eyelid Primer.

Som i kan se på mine swatches, så er skyggen meget pigmenteret, når man tænker over, at det er en utroligt lys farve! Normalt er lyse øjenskygger knap så pigmenterede som den her.
Den kan også sagtens bruges uden primer, selvom den så ikke bliver på øjenlåget i lige så lang tid.

Positivt
- Uden farlige stoffer
- God pigmentering
- Billig!
- Holdbarheden er fantastisk med en primer!

Negativt
- Kan kun fås på nettet
- Det er en af e.l.f.'s "dyre" produkter

Pris: 27,60 kr.

Er der andet du vil have review på? Så smid en kommentar!
Kig f.eks. mine haul igennem (: