mandag den 18. november 2013

16 NOVEMBER 2013: BRONX BURGER BAR - 9 MÅNEDERSDAG!


Hverken mig eller Alexander står og har vildt mange penge lige nu, så det var jo enormt heldigt, at han havde en Superman Smartbox. Og ja, man kan altså godt tage sin kæreste med ud at spise på en Superman smartbox - i hvert fald, hvis hun er ligesom mig og elsker store måltider!
Vi havde allerede fundet en "oplevelse" som vi gerne ville prøve på vores 9 månedersdag. En tur på Bronx Burger Bar lød virkeligt tiltalende, da pakken indeholdt 2 stk. Meat Feat XL burgere og 2 store fadøl pr. person. Vi byttede godt nok fadøllene ud med sodavand ad libitum, fordi sådan er vi åbenbart bare. Ansvarsfulde og alt det der..

Sådan en Meat Feast XL kan i se på billedet. Den indeholder bøffer af 400g oksekød, løgringe, ost, salat, et ton løg og en klam sovs, de kaldte barbecue - hvilket jeg ikke er helt enig i! Sovsen var forfærdelig, hvilket resulterede i, at jeg måtte opgive 3/4 igennem burgeren på grund af en slem kvalme.


Turen hen til Bronx Burger Bar gik knap så godt som selve "oplevelsen". Da vi havde sovet hos Alexander, skulle vi med S-toget fra Hillerød St. Heldigvis var hans forældre så søde at give os et lift derhen, eller ville have det taget en halv time længere at komme derind.
Vi var taget af sted i god tid, så da vi kom til Nørreport St., hvor vi skulle af, valgte vi at køre videre til Hovedbanegården for at snuppe en lille McDonalds snak som appetitvækker. Det skal lige siges, at vi kun havde fået morgenmad!

Endelig ankommer vi til Nørreport St. Så bruger vi vel 20-25 minutter på at gå rundt og ligne idioter med Rejseplanen i hånden for at finde vores bus A5. Vi finder den da, vi hopper på den, og så kører vi ellers med den i ca. 20 minutter, før vi opdager, at vi har taget den i den fortkerte retning.
Jamen så stiger vi af, og finder stoppestedet til den "rigtige" bus. Den kommer vi så med, da vi opdager, at lige præcis den dag, kørte bussen ikke forbi vores stoppested. Heldigvis var der flinke damer på bussen, der kunne fortælle os, hvordan fanden man nu kom til Nørrebrogade!

Vi måtte stige af på Jagtvej, smutte helt ned i enden af den, skynde os igennem et kæmpe lyskryds for endelig et finde Bronx Burger Bar. Hele 39 minutter for sent til vores reservation!
Vi fuppede dem lidt, og de troede, at de havde lavet ged i den - fantastisk!

En fantastisk dag og aften blev det nu alligevel - i hvert fald en oplevelse sammen!

Ingen kommentarer :

Send en kommentar

TUSIND TAK FOR DIN KOMMENTAR!