Det er jo en ny måned.. og det ville bare føles forkert, hvis jeg ikke startede en ny måned ved at købe lidt nye bøger. Endnu engang er jeg "faldet over" Book Depository, da det er et fantastisk sted at købe engelske bøger!
"Across the Universe" af Beth Revis har været på min ønskeliste i en evighed nu (i hvert fald et år), så jeg tænkte, at det ville være helt okay, hvis jeg flippede og købte den! Jeg elsker alting, der har med rummet at gøre, så hvordan kan en rumrejse med kærlighed ikke være perfekt for mig?
"A Thousand Pieces of You" af Claudia Gray er bare en utroligt smuk bog - og så lyder den sindssygt spændende! En pige, der skal jagte hendes fars morder igennem flere forskellige dimensioner. Øh wow!
Man skal have levet under en sten, hvis man endnu ikke har hørt om "All the Bright Places" af Jennifer Niven. Det skulle være en smuk fortælling om en pige, der lærer og leve af en dreng, der egentlig bare gerne vil dø. Den lyder enormt trist og tårefremkaldende, men jeg må bare have mine små pølsefingre i den!
Nu var jeg en klovn, da jeg lavede collagen. "Of Poseidon" er 1'eren og "Of Triton" 2'eren i serien Syrena Legacy. De er skrevet af Anna Banks og skulle være en vildt spændende trilogi om havfruer, royale havvæsner og selvfølgelig kærlighed. Også lige min kop te!
Jeg har også fået forudbestilt et par bøger, men den vil jeg fortælle lidt om imorgen!
Ingen kommentarer :
Send en kommentar
TUSIND TAK FOR DIN KOMMENTAR!