fredag den 11. april 2014

DE MEST FANTASTISKE 10 DAGE ♥︎


Da min far har været på ferie med hans kæreste Dorte i 14 dage, hvor de bare nød varmen i Thailand, har jeg haft Alexander på besøg i "et par dage". Han var hos mig fra fredag til søndag i den næste uge. Altså hele 10 dage, hvor vi bare var os og selvfølgelig havde en hel del at se til!

SØNDAG D. 30 MARTS
Allerede den første søndag vi var sammen, var vi inviteret til rund fødselsdag. Det var Alexanders morfar, vi skulle fejre sammen med hele familien og nogle af hans venner. Fødselsdagen blev holdt i en lille by, der hedder Sundby Lille på en fantastisk smuk lille gård med får, lam, køer, katte, høns og en hund. Jeg blev virkelig forelsket i det sted!
Lige inden vi skulle til at komme hjem ad, skulle der tages familiebillede. Uha, jeg må indrømme, at jeg fik en kæmpe klump i maven, da Alexander bare gav mig hans jakke og gik hen for at få taget billedet uden mig. Hvor skulle jeg gøre af mig selv? Hvor var det bare pinligt! Heldigvis sagde hans moster, at jeg selvfølgelig skulle med på billedet, for nu hører jeg jo til. Jeg kan dårligt finde ud af at beskrive den glæde, jeg følte lige der. Jeg blev også meget stolt!

MANDAG D. 31 MARTS
Vi vågnede virkeligt tidligt, da Alexander skulle til lægen for at have fjernet de kæmpe "hæfteklammer", som lægerne havde hæftet ham sammen med. Han var ikke engang blevet syet! Alexander var virkelig nervøs for at få dem fjernet, da de bare ville blive hevet ud. Desuden havde såret været virkelig smertefuldt. Heldigvis viste det sig, at nervøsiteten ikke var nødvendig. Det gjorde ondt at få dem fjernet, og såret gav sig til at bløde. Men smerterne lagde sig i løbet af dagen, og fjernelsen af hæfteklammerne gjorde virkelig, at det ikke gjorde så ondt mere.

ONSDAG D. 2 APRIL
Lige efter, at Alexander havde fået fri fra skole tog vi ind til min farmor, da vi var blevet inviteret på aftensmad. Det havde vi selvfølgelig takket ja til, da vi skulle have virkelig store, saftige kyllingelår med flødekartofler til. Hvem kan egentlig sige nej til det?
Det var virkelig hyggeligt, og farmor havde både kage og rabarbergrød til os. Jeg elsker rabarbergrød, også selvom det lignede most vandmand (farmors egne ord!), fordi der var et eller andet med noget pulver. Men godt smagte det!

FREDAG D. 4 APRIL
Den bedste dag i lang tid! Alexander fik de mest fantastiske nyheder!
Læs indlægget fra i onsdags lige her.

SØNDAG D. 6 APRIL
Det var vores sidste dag sammen, da Alexanders familie var begyndt at savne ham en hel del. Han var så sød den dag. Lige fra om morgenstunden, blev jeg forkælet. Han startede med at lukke hundene ud og hænge vasketøj op, imens jeg fik lov til at sove lidt længere. Da han så kom op for at vække mig, fortalte han, at han ville gå ned til bageren og hente morgenmad.
Efter morgenmaden fik vi lidt tøj på, hvorefter vi så Frozen. Den var langt bedre end forventet, dog er jeg stadig ikke særlig vild med den snemand der. De kunne godt have fundet på noget bedre. Dog var det en utroligt smuk film!

Nu burde jeg være tilbage på bloggen stort set hver dag!
Image and video hosting by TinyPic

2 kommentarer :

  1. Lyder som om i rigtigt har hygget jer, og nydt hinanden! :).

    Kig gerne forbi min blog, knus!
    http://kaathrinejohansen.bloggersdelight.dk/

    SvarSlet
    Svar
    1. Det gjorde vi virkelig også! :D
      Jeg følger allerede din blog, så jeg kigger ofte forbi (især på Facebook) :)

      Slet

TUSIND TAK FOR DIN KOMMENTAR!