mandag den 12. maj 2014

I MØRKET (FIFTY SHADES OF GREY #2) AF E L JAMES

"I mørket" (original titel "Fifty Shades Darker") af E L James, fra forlaget Pretty Ink, udgivet i 2013 (originalt udgivet i 2012).

Anastasia Steele prøver at glemme Christian Grey, efter hun har forladt ham, da hun er skræmt af hans mørke hemmeligheder. Hun prøver at koncentrere sig om sin nye karriere i forlagsbranchen, men hendes tanker bliver hele tiden forstyret af hendes begær for Christian.
Inden længe foreslår Christian, at de kan genoptage deres forhold - på nye betingelser - og så kan Anastasia ikke længere modstå. Herefter begynder hun langsomt og sikkert at grave op i Christians hemmeligheder en for en og kommer derfor tættere og tættere på at træffe hendes livs vigtigste beslutning.

"Denne smukke mand vil have mig tilbage, og dybt indeni mig folder en sødmefyldt glæde sig langsomt ud som en solnedgang i det tidlige morgengry."

Endnu engang slog E L James benene væk under mig. Jeg elskede simpelthen den her bog, og jeg fløg bare igennem den. Der er stadig fuld knald på følelserne og ikke mindst den erotik, som de medfører. Dog formår E L James at gøre det til en helt naturlig del af bogens univers, hvilket er super godt gjort, da det jo ikke ligefrem er sex, der bliver betragtet som "normalt".
Ikke nok med det lærer man både Anastasia og Christian endnu bedre at kende, og man begynde for alvor at få følelser for dem. Man føler virkelig med dem, når de har deres op og nedture.

Fra første til sidste side er bogen fyldt med spænding. Det var næsten umuligt for mig, at lægge den fra mig i de sene aftentimer, hvor trætheden virkelig begyndte at presse på. For mig er det et super kendetegn på en fantastisk bog.

"Han gør, so jeg siger, og hans øjne brænder sig ind i mine, store og grå, fulde af undren og glæde. Han skiller læberne i vantro. Ordet 'JA' blinker på nøgleringen."

På trods af, at hele Fifty Shades of Grey serien er stærkt inspireret af Twilight, så formår den stadig at forbavse mig. Der er hele tiden små ting ved handlingen, som jeg ikke kunne have forudset.
"I mørket" bliver på intet tidspunkt kedelig.

5 STJERNER

Jeg vil varm anbefale "I mørket", men til jer der endnu ikke har læst "Fanget" (anmeldelse her), skal helt klart få det gjort, inden i begynder på denne her bog. Det er ikke en af den slags serier, der kan læses uafhængigt af hinanden.

Image and video hosting by TinyPic

Ingen kommentarer :

Send en kommentar

TUSIND TAK FOR DIN KOMMENTAR!