onsdag den 4. juni 2014

THE JULIETTE SOCIETY AF SASHA GREY

"The Juliette Society" af Sasha Grey, fra forlaget Sphere, udgivet i 2013.

Den blomstrende filmstuderende, Catherine, bliver hevet ind i den hemmelige sex club, hvor de mest magtfulde mennesker udforsker deres dybeste fantasier. Catherine bliver ikke kun udfordret på nye måder, men alt hun har kært hænger i en tynd tråd.

"One. Do not be offended by anything you read beyond this point. Two. Leave your inhibitions at the door. Three and most importantly. Everything you see and hear from now on must remain between us."

Hvem bliver ikke bare en lille smule spændt, når det ikke alene står på bagsiden af bogen, men også på en af de første sider? Ikke nok med det, så står der endda på forsiden, at hun kunne blive den næste E L James (forfatter af Fifty Shades trilogien). Det er bare ærgerligt, at det er en god omgang mundlort. Hele den her bog er faktisk en god omgang lort.

Den er så forfærdeligt dårligt skrevet. Det meste af tiden er det faktisk ikke engang plottet, der bliver beskrevet, men små forfærdelige resumeer af film. Nu er hovedpersonen, Catherine, jo filmstuderende, så det kunne have været virkelig fedt - men det fungerer bare ikke.

Der kan kun være en grund til, at den her bog er blevet udgivet - og det må være fordi, at Sasha Grey er forhenværende pornostjerne, hun må jo kunne skrive noget godt erotisk litteratur, eller hvad? Åbenbart ikke. Det var forfærdeligt, og der var ingen følelser overhovedet.

Hun kunne i det mindste have haft en god historie at fortælle, men endnu engang er det skuffende. Det er ikke spor hemmeligt, det er ikke spor grænseoverskridende. Det er faktisk bare kedeligt og helt enormt rodet.
1 STJERNE
Jeg tror ikke, at min vurdering kommer bag på nogen, vel?

Hvad er din mening og erotisk litteratur? Og har du læst bogen? Så smid meget gerne en kommentar (eller flere), det ville være så fedt med en god diskussion!
Image and video hosting by TinyPic

Ingen kommentarer :

Send en kommentar

TUSIND TAK FOR DIN KOMMENTAR!